Artikel top billede

Mit bud: Vores brug af data går i denne retning

Klumme: Hvordan ser det ud med det projekt, du er i gang med at udvikle - står det alene, eller er det connected?

For mange år siden observerede Bill Gates, at hvis man skulle forestille sig fremtidens forretnings­muligheder, så skulle man gøre det ud fra en forventning om, at prisen på computerkraft går mod nul.

Det er stadig et godt råd.

Prisen på computerkraft falder støt, præcis som Moores lov forudsagde det - og dermed breder chips og processering sig til flere og flere objekter omkring os.

Jeg vil godt supplere Gates' observation.

Jeg tror, at vores information om verden går i retning af at være i mikroskopisk detalje, realtime, globalt forbundet - og i vidt omfang lagret.

Det er måske ikke ligefrem en epokegørende konstatering, men jeg synes, det er en nyttig sammenfatning af den retning vores omstændigheder og muligheder vil forandres på.

Det er en af den slags langvarige og robuste trends, som de af os, der lever af at forsøge at pejle os ind på fremtiden, klynger os til.

Lad mig underbygge påstanden med nogle eksempler:

I dag kan der gå to-tre år, mellem at Google Earth opdaterer satellitbillederne for et område. Det skulle være meget underligt, om ikke de næste updates dels vil blive af en højere opløsning, dels vil komme med en højere frekvens.

Tilsvarende med GPS og andre positioneringssystemer. Det er næsten utænkeligt, at de ikke vil blive mere og mere præcise fremover.

Inden for handel vil det blive opgjort mere præcist, hvad der sælges, og hele forsyningskæden bag varerne vil få øjeblikkelig feedback på, hvad der sælger og hvor.

Trafikkontrol vil blive baseret på mere præcis viden om situationen ude på vejene nu og her. Patienter vil løbende få frigivet medicin i kroppen fra små pumper ud fra målinger af, hvad kroppen behøver.

Eksisterende produkter beriges

Vores hus vil styre temperaturen og belysningen ud fra data fra massevis af sensorer, der ikke alene registrerer, hvem der er i huset, men også gør det muligt for hus-systemet at afveje alle de faktorer der påvirker indeklimaet; sol-indfald, fugtighed, vejrudsigten, osv.

Jeg er sikker på, at læseren sagtens selv kan fortsætte listen over mulige konsekvenser af efterhånden at forsyne alt og alle med sensorer, computerkraft og kommunikationsevner.

Altså, mere detaljeret viden, hurtigere updates, og så kan det hele køres sammen, så man kan koordinere, krydschecke og søge efter nye sammenhænge.

I en business-sammenhæng er pointen her, at jo længere frem i tiden man tænker, des mere vil de trends være slået igennem og dermed være til rådighed som en omstændighed, der kan udnyttes i de produkter eller services, man planlægger.

Og skulle man ikke selv have øje for, hvad tendensen indebærer, kan man være sikker på, at der vil være andre, der formår at gøre en forskel på markedet ved at udnytte den hastigt voksende tilgængelighed af detaljeret, realtime og connected information.

Faktisk tror jeg, at en langt større del af værdien og funktionaliteten i nye produkter og tjenester fremover vil blive tilført netop ved at berige eksisterende produkter - huse, biler, tøj, hospitaler, butikker ved at forbinde dem med hinanden og ved at gøre dem i stand til at udnytte den stadig tættere sky af data, der vil omgive alle aspekter af virkeligheden.

Så spørgsmålet er: Hvordan ser det ud med det projekt, du, kære læser, selv er i gang med at udvikle: Står det alene, eller er det connected?

Peter Hesseldahl er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere