Artikel top billede

Svend Thomsen er nu tidligere administrerende direktør hos Dansk Bredbånd. Han nåede under et år som topchef i virksomheden. Foto: Dansk Bredbånd

Bredbånds-formand begræder ny direktør-afgang

Svend Thomsen blev den tredje direktør siden 2006, som forlader Dansk Bredbånd før tid. Bestyrelsesformand Svenn Dam ser det som et stort tab.

Direktørstolen hos Dansk Bredbånd ligner efterhånden mere en udskiftningsbænk. I går forlod Svend Thomsen bænken og dermed titlen som administrerende direktør i Dansk Bredbånd. De seneste to år har også Niels Svenningsen og Kim Sonne forladt posten.

Bestyrelsesformand Svenn Dam står nu over for endnu engang at skulle finde en ny topdirektør til virksomheden, og det rejser spørgsmålet; hvorfor forlader endnu en direktør posten?

"Det må du spørge Svend Thomsen om. Han har meddelt mig, at han ønsker at stoppe, og det har jeg med beklagelse modtaget meddelelsen om," siger bestyrelsesformand Svenn Dam fra Dansk Bredbånd.

Men den nu forhenværende administrerende direktør holder kortene tæt ind til kroppen og er derfor ikke særlig meddelsom.

Hvorfor har du valgt at stoppe som direktør?
"Det er ud fra mine personlige overvejelser," svarer Svend Thomsen.

Hvad er dine personlige overvejelser?
"Så nærmer vi os det sted, hvor jeg må sige 'ingen kommentarer'."

Og i dagens udgave af dagbladet Børsen nævnes en manglende investor som årsagen.
"Jeg har aftalt med ejeren, at jeg ikke kommenterer på ejerforhold."

Kan ikke gardere sig imod opsigelser

Uanset årsagen skal Dansk Bredbånd endnu engang finde en person, som kan udfylde direktørstolen. Med de tre direktørafgange er det nærliggende at spørge, om virksomheden næste gang finder en topchef, der bliver længere tid i virksomheden.

"Hvad kan man gøre? Vi skal finde den rigtige, som løser den opgave og som bliver længere. Der er ikke andet at gøre, for man kan ikke gardere sig imod, at en direktør siger op. Men det ville være en ganske fortrinlig ting, hvis vi ikke skal ud i det her igen," siger Svenn Dam.

I Svend Thomsens tid som administrerende direktør har virksomheden halveret antallet af medarbejdere, og dermed er underskuddene også blevet mindre. Underskuddet for 2007 lød på 116 millioner kroner, men det går den rigtige vej, mener Svenn Dam.

Bestyrelsesformanden fremhæver, at der er kommet en stor kundetilgang det seneste år. Ifølge Børsen er virksomheden gået fra 20.000 til 60.000 kunder, men tallet er i dag 'markant højere' ifølge bestyrelsesformanden.

En stor del af kunderne skulle dog kun være tv-kunder, og de indbringer knap så meget, som hvis kunderne valgte den komplette løsning med internet, telefon og tv samtidigt.

"Mange af de her mennesker starter jo et eller andet sted med at have et kundeforhold, og det kan godt være, at de starter med at have tv, men de skal også have internet og telefon," siger Svenn Dam

Bestyrelsesformanden afviser i øvrigt, at der skulle mangle investorer i selskabet. Aktionærerne er der stadig om tre måneder, understreger han.

Hvornår direktørstolen igen bliver udfyldt, ønsker Svenn Dam ikke at spå om. Det handler om at finde den rigtige, tilføjer han. Samtidig gør han det klart, at virksomheden ifølge ham har været igennem en god periode under Svend Thomsens ledelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere