Artikel top billede

Telekommissær Viviane Reding har de seneste år kæmpet hårdt for at sænke priserne på mobiltelefoni på tværs af EU-grænserne. Nu gælder det også dataoverførsel. Foto: EU-Kommissionen

Det skal være slut med store data-regninger

Forbrugerne skal kunne bruge deres mobile bredbånd over alt i EU uden frygt for et økonomisk gok i nøden, når de vender hjem, lyder det fra EU-Kommissionen.

Når danskere kobler sig på trådløst bredbånd i udlandet, kan de nemt ende med at få en kæmpe regning for overførsel af datatrafik.

Det har længe ligget EU's telekommissær Viviane Reding på sinde at gribe ind over for det, ligesom Kommissionen gjorde med priserne for taletid på tværs af grænserne.

Nu melder EU-Kommissionens danske pressechef ud, hvad det kommende forslag fra telekommissæren vil indebære. I et interview til Radioavisen fortæller han, at Kommissionen sætter ind nu, fordi konkurrencen på området 'overhovedet ikke' virker.

"Det skal være meget, meget klart for forbrugerne, hvad det koster at up- og downloade data hen over landegrænserne. Det skal være muligt for forbrugerne at lægge et budget for sig selv. Der skal være en enkelt mekanisme, hvor man siger, at jeg kun vil bruge 200 euro på datatrafik, og når jeg rammer det loft, skal selskabet bare lukke for adgangen," siger pressechef Michael Vedsø til Radioavisen.

Udover gennemskuelighed og et egentligt loft gør pressechefen det også klart, at priserne skal ned.

"Vi sætter begrænsninger på, hvad det må koste at sende data frem og tilbage hen over landegrænserne," siger Michael Vedsø.

En rapport fra IT- og Telestyrelsen fra juni viste, at det i gennemsnit kostede 48 kroner per megabyte for en dansker at overføre en megabyte i et andet EU-land. Telekommissær Viviane Reding har ved tidligere lejligheder fremhævet netop denne undersøgelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere