Artikel top billede

KMD-salg et vigtigt skridt nærmere

Det forestående salg af KMD er kommet et vigtigt skridt nærmere. KL, som ejer KMD, har lavet en transitionsaftale, som skal sikre kommunerne efter et salg.

Kommunerne er klar med en aftale, der skal sikre, at KMD med en ny ejer fortsat er garant for forsyningssikkerheden. Dermed er salget af KMD, som blev politisk besluttet i Folketinget for to et halvt år siden, rykket et vigtigt skridt nærmere.

Hans Berthelsen, som er direktør i kommunernes organisation KL, fortæller, at den helt centrale overgangsaftale er kommet på plads. Aftalen skal sikre, at en ny ejer leverer de nødvendige systemer også i fremtiden.

"Med aftalen vil vi sikre, at KMD fortsætter med at opføre sig, som de hidtil har gjort - også efter et ejerskifte," siger Hans Berthelsen.

"Der laves en juridisk aftale, som forpligter. Det kendes også fra andre virksomhedssalg. Det er en god aftale for KMD, det er en god aftale for kommunerne, og det bliver en aftale, som en kommende køber skal tiltræde," siger Hans Berthelsen.

Kritiske systemer

Hans Berthelsen forklarer, at kommunernes behov og KMD's systemer er blevet analyseret, inden overgangsaftalen blev nedfældet.

"Vi har lavet et meget stort og grundigt analysearbejde for at identificere de kritiske systemer i KMD. Sammen med konsulenter og kommunale it-chefer har vi afdækket, hvor vi skal være opmærksomme på at få sikret systemer og leverancer fra KMD," siger Hans Berthelsen.

"Primært handler det om de systemer, hvor KMD er den eneste leverandør," siger Hans Berthelsen.

Aftalen dækker altså kun en fjerdedel af KMD's forretning.

"Det er op mod 20 systemer, og systemerne dækker cirka 25 procent af KMD's omsætning," siger Hans Berthelsen.

Fire kernedyder

Overgangsaftalen skal sikre kommunerne. Og aftalen har fire fokuspunkter, der alle går på netop sikkerhed.

For de kritiske systemer forpligter aftalen en ny ejer af KMD til forsyningssikkerhed, prisstabilitet, fastholdelse af serviceniveauer og deltagelse i arbejdet med åbne standarder og øget adgang til data.

"Vi vil forpligte en kommende ejer til, at kommunerne skal have forsyningssikkerhed, og vi vil gerne sikre prisstabilitet på de områder, hvor KMD er eneudbyder," siger Hans Berthelsen.

Han tilføjer, at forsyningssikkerhed kan sikres i op til ni år, men af hensyn til konkurrencemyndighederne formentlig ikke længere.

"Den tredje ting er, at vi gerne vil sikre det serviceniveau, som kommunerne kender i dag. Det forsøger vi at sikre gennem aftalen."

Endelig skal KMD fortsat arbejde med åbenhed og sikre adgang til egne data.

De fire punkter er kernen i aftalen.

Tryg direktør

Og selvom han ikke er meget for at uddybe andre aspekter af salget, konstaterer han, at KMD's medarbejdere er vigtige for et fortsat stærkt KMD.

"Der er ingen tvivl om, at en af de store værdier i KMD er deres fantastisk dygtige medarbejdere. Det spiller en central rolle i sådan en proces, at værdierne er intakte, og at medarbejderne fortsat kan levere en god og ordentlig ydelse," siger Hans Berthelsen.

Hos KMD er administrerende direktør Lars Monrad-Gylling godt tilfreds med, at der lavet en aftale for det videre arbejde.

"Jeg er helt tryg ved den proces, der er etableret omkring salget - både i forhold til vores kunder og KMD's medarbejdere. Og jeg har tillid til, at KL som ejer kan finde den rigtige løsning for virksomheden KMD," siger Lars Monrad-Gylling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere