Artikel top billede

Her er to it-profiler med magtfulde netværk

Når Ib Kunøe og Asger Jensby de kommende år skal hive penge ud af en periode med afmatning i økonomien, bliver det med to vidt forskellige tilgange til ledelse. Tjek deres magtfulde netværk her.

De to markante ledere og investorer Ib Kunøe og Asger Jensby vil bruge vidt forskellige midler i deres kamp for at forsætte deres succes ind i en tid med afmatning i økonomien.

Asger Jensby tror på en blød bottom-up ledelsesform og tordner mod den amerikanske top-down styring.

Ib Kunøe sidder forenden af bestyrelsesbordet i store børsnoterede selskaber med sin militære opdragelse i rygsækken og fortid som major ved forsvaret.

Så selvom børsnoterede aktieselskaber som, Columbus IT Partner, Mondo og Ementor med 15 milliarder i omsætning nok i sagens natur ledes mere topstyret, end mindre firmaer som IT Factory, anvender Ib Kunøe en markant ledelsesstil.

Ib Kunøe trak sig på sin 60 års fødselsdag i 2003 fra alle bestyrelser, hvor han ikke var hovedaktionær, og selvom han bruger tid i Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab, så er hans arbejdsdage fortsat lange.

Balls, brains and heart

Ib Kunøe sammenfatter selv sin ledelsesfilosofi i tre elementer i form af "Balls, brains and heart."

"Når du står overfor en forretning skal du have nosser og kunne være barsk, du skal selvfølgelig også altid have hjernen med og så går det ikke uden hjertet," siger han.

Ib Kunøe forklarer, at tingene kan blive for analytiske - det kan folk mærke.

Med til billedet af den hårde forretningsmand med militærtræning, der dog lytter til sit hjerte, hører også, at han selv af og til bruger fritiden som kunstmaler og såmen interesserer sig meget for Sigmund Freud.

Magtfulde netværk

Et våben de to formodentlig vil sætte ind i kampen om gevinster i fremtiden, er deres magtfulde netværk.

De bruges allerede i vid udstrækning via deres opkøb og indsættelse af nye ledere.

I den kulørte ende af netværket, har begge omgang med kendte. Mens Asger Jensby må se sit navn i kulørte blade, fordi Finn Nørbygaard er med i JMI Invest, har Ib Kunøe siddet i bestyrelse med den kendte tv-kok Claus Meyer, det tidligere grønlandske folketingsmedlem Lars Emil Johansen og fra erhvervslivet boliginvestoren Peter Norvig Andersen og tidligere mærsk-reder Karsten Borch.

Men de to har i it-sammenhænge også meget magtfulde netværk.

Asger Jensbys ti tætteste forretningsforbindelser, målt som hvem han har siddet i bestyrelse med i flest år, hvor aktive poster vægter tungere en det tidligere at have siddet i samme bestyrelse, tæller naturligt mange i og omkring JMI Invest.

Her springer blandt andet finansfolk hentet hos F.L. Smidt Lars Hylling Axelsson og Birgitte Nielsen i øjnene. Tidligere topchef hos TDC Henning Børgesen og direktør Stein Bagger er begge som medlem af bestyrelsen hos IT Factory.

Kunøes familie

Hos Ib Kunøe store forretningsimperium spiller familien en mere central rolle, hvor både hustruen Lone Schøtt og sønnen Jacob Rosenstand Kunøe er med i Consolidated Holdnings.

Lidt uden for top ti listen over investorens tætte forretningsforbindelser finder man på 15. pladsen Ib Kunøes pressemand Finn Morsing og på 11. pladsen Claus True Hougesen fra TopNordic.

Læs sammenligning af de profiler.

Tjek Ib Kunøes magtfulde netværk.

Tjek Asgers Jensbys magtfulde netværk.




IT-JOB

Unik System Design A/S

Udviklingschef

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Karrieremulighed inden for cybersikkerhed

PensionDanmark

MS Dynamics-udvikler
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere