Artikel top billede

De "uafhængige" rådgivere

Klumme: Jeg har pre-Zangenberg-klumme-pladsen. Jeg styrer, hvad han skal skrive om i næste uge. Det giver muligheder.

Lad os denne gang tale om uafhængige rådgivere.
De bliver indkaldt for at skrive...

- en rigtig rapport, som kunden høfligt betaler for. Derefter beder de et andet konsulentfirma for at lave den rigtige rapport. Det fortsætter, indtil de får…

- en luderrapport, hvor de på forhånd aftaler honoraret og konklusionen.

Stort set alle de rapporter, jeg hører om og ser rundt omkring, er luderrapporter.

Uafhængige rapporter er sjældne, og jeg er sikker på, at Zangenberg kan komme med nogle eksempler på dem i næste uge. Han har set så meget.

Næh, jeg følger pengene, og de er i luderrapporterne til private og offentlige virksomheder.

De, der skriver luderrapporter kommer for eksempel fra helt uafhængige afdelinger i store revisionsfirmaer. De bliver for eksempel bedt om at evaluere sikkerheden inden for IT hos offeret.

Det er ofte deres revisionskolleger, der har anbefalet, ja nærmest krævet, at biksens allerøverste og derfor mest IT-vidende ledelse, uden unødig ophør og dertil hurtigst muligt gør noget.

Frygt, Usikkerhed, Tvivl

Så starter de et sandt FUT-tog (Frygt, Usikkerhed, Tvivl), som pudsigt nok har nogle gennemgående træk tilfælles med Verdens øvrige luderrapporter:

- De konkluderer det aftalte.

- … men dækker deres røv lidt mere end totalt, komplet, fuldkomment og 110 procent ved hjælp af PdesPdas (På den ene side, På den anden side) in extremis.

- De påpeger problematiske områder, der kræver nærmere undersøgelser (og de kender nogen, der kan hjælpe).

- De gennemfører interne spørgeskemaundersøgelser og samtaler med nøglespillere, der gør at alle, der kunne tænkes at være kritiske bliver narret til at sige ja til processen, så de ikke kan protestere til sidst. Dette aftales i øvrigt på forhånd med opdragsgiveren.

- De sætter altid spørgsmål ved det vise i, at biksen bruger deres egne folk til IT (udvikling, vedligeholdelse, og så videre). Altid.

- ... men blåstempler uden tøven underleverandører uden at undersøge, hvor gode eller solide disse er.
Det sidste punkt er en fed fidus, som jeg fik forleden af en erfaren IT-spiller.

Redningen er SUITS

Hvis man vil have ro for disse fjolser (hans ord) fra rådgivningsbiksene, skal man bare sige, at man har outsourcet til et to-mands I/S i Tønder - det påpeges aldrig som en risiko i luderrapporterne, og de bliver aldrig set efter i sømmene.

Hvis man derimod satser på at have nogle dygtige folk internt i sin biks og tæt på brugerne medfører det side op og side ned om problemerne med at sikre talenterne, rekrutteringen af nye, fastholdelse af viden, og alt det andet ævl som siges i disse år af de, der hyler med de ulve, de er iblandt frem for at tænke selv.

Det er ikke kun dem fra revisionsfirmaerne, der laver luderrapporter. Kendte bikse med meget internationale navne, hvori der ofte indgår et '&', vil også have del i de uhyre summer på prostitutionsmarkedet. Nok brok. Man er, hvad man gør:

Jeg har derfor lige nu lavet en sidebiks ved navn SUITS - Stand-Up IT - der evaluerer luderrapporter. Jeg har slået mig sammen med Skovmand & Bue fra Danmarks Bedste Morgenradioprogram på Hit-FM i Aalborg. De har tidligere været stand-up'ere.

Send alle luderrapporter til mig (mno@MiracleAS.dk), og I får en gratis evaluering retur fra firmaet SUITS.

Tilsammen har vi masser af erfaring med stand-up comedy, radioprogrammer og lange marchture. Vi er klar.
Mr. Z. - jeg glæder mig til din klumme i næste uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere