Fakturering, fjernadgang, kontorpakke, projektledelse og synkronisering

Tilbage til oversigten

Fakturering

Zoho Invoice: Hvis du ikke har brug for en fuldt udviklet regnskabs-applikation som QuickBooks, er Zoho Invoice en næsten perfekt web-baseret løsning til at holde styr på simpel fakturering.

Du kan oprette og administrere kundekonti og oprette fakturaer og derefter printe eller emaile dem med et enkelt museklik.

Du kan også knytte din brug af Zoho til andre af Zohos tjenester for en merpris.

Pris: Gratis til cirka 190 kroner (35 dollars) om måneden afhængig af antallet af fakturaer.

Mobil fjernadgang

SoonR Desktop: Én ting er at sidde fast i en lufthavn uden adgang til kritiske filer på kontoret, men hvad hvis du ikke engang har adgang til en computer?

Prøv SoonR, som giver dig mulighed for at hente filer fra din pc eller Mac via en mobiltelefon. SoonR er ikke lavet til store dataoverførsler, men det kan være en stor hjælp, når det virkelig gælder.

Pris: Gratis.

Kontorpakke

Microsoft Office: Alle virksomheder, store som små, har formentlig brug for mindst én kopi af Microsoft Office et eller andet sted i bygningen.

Pakkens applikationer er simpelthen for tæt på at være branche-standard til, at man bare kan ignorere dem.

Det kan være dyrt, men du behøver ikke at bekymre dig om at opgradere til den nyeste version - alt hvad der er lavet årtusindskiftet kan bruges.

Pris: 455 til 2140 kroner (85 til 400 dollars) per bruger afhængig af version.

OpenOffice.org: Hvis du ikke vil betale det, Microsoft Office koster, dækker denne alternative pakke 95 procent af dine behov.

OpenOffice.org er for det meste kompatibel med Microsoft Office, og funktionerne ligner nok til, at en Microsoft-bruger ikke burde have nogen problemer med at bruge dem.

De tre store applikationer - tekstbehandling, regneark og præsentation - er der allesammen sammen med en simpel database og en tegnefunktion.

OpenOffice har problemer med Office 2007-filer, men den nyeste version, OpenOffice 3, har efter sigende ikke den begrænsning.

Pris: Gratis.

Projektledelse

Basecamp: Du kan lave komplicerede tidslinjer, to do-lister og message boards og dele filer med dine teammedlemmer via et enkelt og brugervenligt web-program.

Basecamp kan holde alle dine medarbejdere på pletten og samtidig holde de andre opdateret om, hvad deres kolleger i teamet arbejder på.

Det kan endda registrere projekttid på medlemsbasis, så man kan lave detaljerede fakturaer og rapporter, når arbejdet er udført.

Pris: 130 til 800 kroner (24 til 149 dollars) om måneden, afhængig af antallet af projekter.

Fjernadgang/synkronisering

LogMeIn: Hvis du bare har brug for lejlighedsvis adgang til en enkelt pc, der ikke er inden for gåafstand, kan du klare dig med dette simple fjernadgangs-program.

Med LogMeIn kan du hurtigt oprette forbindelse til din arbejdscomputer og hente en fil eller tjekke en applikation, du ikke har på din laptop, alt sammen fra en hvilken som helst computer med web-browser.

Pris: Gratis til cirka 110 kroner (20 dollars) om måneden.

Syncplicity: Hvis du jævnligt bruger mere end én computer, kan det være forvirrende at holde styr på, hvilken maskine, der indeholder hvilken version af hvilken rapport.

Løsning: Synkroniser pc'erne, så du kan sikre, at de alle er opdateret og samtidig beskytte dig selv, hvis du har lavet forskellige ændringer i den samme fil på flere pc'er.

I modsætning til det meste traditionelle synkroniserings-software arbejder Syncplicity via nettet, hvilket betyder, at du kan synkronisere, uanset hvor du befinder dig.

Pris: Gratis for 2GB til cirka 55 kroner (10 dollars) om måneden for 40GB.

Tilbage til oversigten




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere