"Elregningen er sjældent splittet op på en måde, der gør det muligt at sammenligne og observere bestemte dele af virksomheden," siger Peder Bank, der er direktør i colocation-firmaet Interxion, der har specialiseret sig i at skabe en energieffektiv infrastruktur rundt om server-skabene.
Virksomheden bruger samme mængde energi som cirka 150 gennemsnitshusstande på årsbasis, og ledelsen har et derfor et stort incitament til at bringe regningen ned. Det giver nemlig større tal på bundlinjen.
"Men det er det første og vigtigste trin for at komme i gang med besparelserne," siger han.
Den samme erkendelse er man kommet til i organisationen Green Grid. Green Grid er et nonprofit-konsortium, bestående af en bred vifte af de helt store it-virksomheder som blandt andet HP, IBM og Interxion.
Sammenslutningen arbejder for at gøre datacentrene mere energieffektive, og den rådgiver blandt andet EU-Kommissionen i spørgsmål om trends i strømforbruget i datacentre.
Klare måleregler
I regi af Green Grid har branchen opstillet nogle standarder, der danner grundlag for, hvordan man måler strømforbruger ud fra nogle faste parametre, der ligeledes gør det muligt at sammenligne sig med andre virksomheder.
Måling af strømeffektivitet kaldes med et godt dansk ord for Power Usage Effectiveness (PUE).
Branchen, med Green Grid som paraplyorganisation, har en forventning om, at PUE snart vil blive accepteret som den måleenhed, man bruger og sammenligner sig efter.
PUE dækker over, hvor meget strøm man bruger til køl og infrastruktur målt i forhold til den strøm, som man anvender i sit it-miljø.
For at komme frem til hvor energieffektivt ens serverpark er, foretager man en lille mellemregning bestående af Total Facility Power, som er den totale strømmængde som anvendes i datacentret. Da dette måles på den centrale strømmåler til elværket, inkluderer det både it-udstyr, køl, nødstrøm, gangbelysning, administrationsområder og lignende.
Dette tal divideres så med IT Equipment Power, som er den strøm som it-udstyr som servere, switche og datalagring bruger. Populært sagt den mængde strøm som der fokuseres på, når der købes aktivt it-udstyr, og som producenterne fra tid til anden markedsfører som grønt.
Klimaet giver besparelser
Når man dividerer det totale strømforbrug med serverstrømmen, får man et tal, der beskriver, hvor effektivt dataudstyret er, og det bruges som sammenligningsgrundlag mellem konkurrerende firmaer eller som et måleinstrument for de enkelte enheder i en større virksomhed med flere it-afdelinger.
"Da standarden ikke er udbredt i Danmark, kan vi i øjeblikket ikke bruge den som en konkurrenceparameter, men vi benytter tallene til at sammenligne os internt i virksomheden. Firmaet består af 11 centre spredt over hele Europa, og hver måned sammenligner vi os for at se hvem, der udnytter energien bedst," siger Peder Bank fra Interxion.
Nytænkning
Fantasien og nytænkning af eksisterende løsninger kan give elregningen et massivt spark ned. Et eksempel på det er frikølingsteknologi.
Frikøling kan nemlig give massive besparelser på elregningen, men for at udnytte teknologien optimalt skal vejrforholdene være de rigtige.
Metoden udnytter nemlig kulde i luften til køling, hvor normale kølere bruger kompressorer efter det princip, som man kender fra et almindeligt køleskab.
Frikølingsprincippet minder således om den kølingsmetode, der anvendes i en bilmotor, hvor luft blæses over en flade, og derved sænker temperaturen.
Teknologiens effektivitet har man regnet på hos firmaet Interxion, hvor man arbejder på højtryk for at udnytte luft til nedkøling af servere. Og det regnestykke viser massive besparelser.
En traditionel køler bruger omkring 200 kW til at køle 600 kW eller en faktor én til tre. Under gunstige vejrforhold bruger en frikøler kun 15 kW til at køle 600 kW, eller en faktor én til 40.
"Ud over at spare miljøet, så forventer vi også, at frikølerne vil være en rigtig god investering," lyder det fra administrerende direktør i Interxion, Peder Bank.
Men vejret er altså en afgørende faktor for frikøling, og frikøling er først billigere end kompressorkøling, når temperaturen er under 11 grader.
Ved temperaturer under to grader får man maksimalt udbytte. Temperaturkravene betyder, at frikølerne kan køre i nattetimer i en stor del af året, samt i dagtimerne fra november til april.
Frikøling og kompressorkøling kan forbindes i serie således, at der helt automatisk skiftes mellem kølingsmetoderne til den, der er mest energieffektiv.
Mange bække små ...
Men også detaljerne giver højere effektivitet, og man kommer langt ved at tænke sig om og bruge sine erfaringer aktivt i løsningerne.
"Tidligere havde vi alle vores strømførende kabler under gulvet. Det, mente vi, var en god og praktisk løsning, men det er faktisk ikke optimalt," siger Peder Bank.
"Det er langt vigtigere, at der er luftcirkulation under rack-skabene, og derfor har vi ændret på konstruktionen ved at fjerne alt unødigt under gulvet og hæve hulrummet fra 40 cm. til 90 cm."
En anden erfaring, der i dag nedbringer energiforbruget, er en erkendelse af, at det bedre kan betale sig at anvende lunkent kølevand frem for koldt kølevand.
Udgiften til at køle vandet de sidste grader er større end det udbytte, man kan opnå i kølingsprocessen.
"Før vi målte på processen, var vi overbevist om, at jo koldere vandet var, jo større var køleeffekten, men det har vist sig ikke at holde stik," siger Peder Bank.
Desuden har Interxion stor succes med at holde varm og kold luft skarpt adskilt. Derved opnås en højere køleeffekt, og man slipper samtidig for en dobbeltudgift til også at fjerne kondens og fugt, der opstår mellem den kolde og varme luft.
