Artikel top billede

Statens Homogene IT (SHIT)

Klumme: Hvordan kan jeg vide, at SHIT vil blive dyrere end summen af de eksisterende centraler, men vil kompensere for denne meromkostning ved at blive langsommere og dårligere?

Det kan ikke slå fejl. Statslige it-centraler skal slås sammen, så alt kan blive endnu bedre.

Statens servicering af deres kunder er i forvejen supereffektiv og kundeorienteret.

Et skoleeksempel på, at borgerne betragtes som kunder og ikke som sager.

Motivationen for at tjene dem, der betaler, er i top.
Værdierne afspejler total fokus på alt det udadvendte frem for på at have det fedt i mødelokaler og kursusejendomme.

Tanken om at have telefontid i meget færre timer, end man er til stede på kontoret, er fremmed.
I forstår mig.

Som en naturlig konsekvens af alt dette gode vil man derfor nu slå centralerne sammen til én eneste motherfuc­ker-gigant af en rigtig central center-entitet. Komplet med stærk chef, værdier, mål, processer, procedurer og alting. Den skal høre under SKAT.

Alt Det Onde (copyright Stieg Larsson) starter med mellemledere.

Jeg har selv været sådan én. Det kan være nødvendigt at indføre dem. De kan ikke undværes, de er ikke onde mennesker.

Man skal bare vide, at Alt Det Onde i en organisation starter lige dér.

Mellemledere er lig med lag i en organisation.

Lag medfører køer. Køer medfører ansvarsforflygtigelse.
Kunder bliver til sager, og så bliver arbejdet så røvsygt, at man må indføre flere lag.

Seks lag - mindst

Derfor starter Alt Det Onde med de stakkels mellemledere. Og det skalerer eksponentielt med antal lag.

Jeg kan allerede nu, uden at have set et eneste organisationsdiagram for SHIT, sige med sikkerhed, at der vil være seks eller syv lag, før de er færdige.

Hvordan gør jeg det? Hvordan formår jeg gang på gang på gang med total konfidens og snævert interval at forudsige fremtiden?

Hvordan kan jeg vide, at SHIT vil blive dyrere end summen af de eksisterende centraler, men vil kompensere for denne meromkostning ved at blive langsommere og dårligere?

Hvad er min hemmelighed?

Nogle vil fejlagtigt tro, at jeg da bare kigger på kommunesammenlægningen og politireformen, hvor en masse dimser blev slået sammen til nogle færre dimser, hvilket helt naturligt medførte flere ansatte og lavere produktivitet.

(Og de er ikke alene. Vi har nu i Danmark det antal offentligt ansatte og de udgifter til dem, som vi skulle have nået i 2015. Godt gået).

Bemærk: Vækst i offentlige udgifter og antal ansatte er den eneste vej.

Stagnation eller deciderede besparelser har ikke fundet sted siden krigen (og vist nok endnu længere tilbage).
Men det er ikke dét, der er min hemmelighed omkring indsigten i SHIT.

I må godt få det at vide.

Klar?

Det er IBM, der har lavet undersøgelsen for Finansministeriet. Datamaterialet (en intern spørgeskemaundersøgelse) er endda "... suppleret med IBM's erfaringstal...".

Det kan ikke slå fejl.

Mogens Nørgaard er direktør i Miracle.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere