Artikel top billede

Udviklingschef Jesper Lauritsen overtager i oktober titlen som direktør i Schantz Data.

Ny direktør skal sikre Schantz Data vokseværk

Stifteren af softwarevirksomheden Schantz Data, Morten Schantz, træder ud af direktionen. Ny direktør bliver udviklingschef Jesper Lauritsen, der ønsker at sikre firmaet fortsat vækst.

Schantz Data er i Danmark kendt for at levere software til den danske forsikrings- og pensionsbranche. Det har selskabet gjort så godt, at det sidste år fik Computerworlds pris for bedste branchesoftware.

Stifteren og iværksætteren Morten Schantz udtræder nu af den to mand store direktion.

Ny mand bliver Jesper Lauritsen, der kommer fra en stilling som udviklingschef i virksomheden. Han har blandt andet udviklet virksomhedens policeadministrationssystem kendt som General Advanced Life.

Den nye direktør håber, at han kan tilføre virksomheden lidt højere vækstrater end hidtil.

"Det, der måske er nyt, er et strammere fokus på at sikre vækst i virksomheden, så den vokser sig større, end den er nu. Vækst har længere været planen, men med større vækst mener jeg også ændringer i organisationen," siger den kommende direktør, Jesper Lauritsen.

Samtidig understreger han, at det ikke bliver en revolution, at han nu overtager den ene af to direktør-poster i virksomheden. Hidtidige værdier skal leve videre, fremhæver han.

"Jeg skal tilføre, at der er fortsat fokus på at binde teknologisk avancerede løsninger sammen med løsninger, der passer til de brancher, der er vores målgruppe. Det er meget den linje, vi har kørt succesfuldt de senere år," forklarer Jesper Lauritsen.

Hovedarkitekt bag produkt

Den nuværende administrerende direktør Ole Smedegaard fortsætter i samme rolle, og han ser Jesper Lauritsen som en ideel løsning til posten.

"Jesper har været her i otte år, og han har været en af hovedarkitekterne bag vores policesystem, så det har været naturligt, at han overtager rollen som den teknologiske guru. Den rolle som Morten Schantz har året ud," siger administrerende direktør Ole Smedegaard fra Schantz Data.

Morten Schantz stiftede virksomheden i 1994 som et iværksætter-projekt, men i dag er den vokset til 43 ansatte.

"Det, der er sket i de senere år, er, at vi har modnet virksomheden, så den kan stå på egne ben. Og det betyder, at vi har lavet en mere formel organisation med chefer og så videre i takt med, at virksomheden er vokset, så partnere ikke har været en hæmsko for udviklingen," siger administrerende direktør Ole Smedegaard.

Jesper Lauritsen bliver ny direktør fra 1. oktober, mens Morten Schantz træder ud af direktionen ved årsskiftet.

Herefter tiltræder han en post i bestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere