Artikel top billede

(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

Der kan være endnu flere TDC-fyringer på vej

I takt med at kundernes brug af fastnet-telefoner daler, vil der komme endnu flere medarbejdere i overskud hos den danske telegigant, vurderer teleanalytiker.

De 400 TDC-medarbejdere, der i dag blevet fyret, kan være de første i en længerevarende sparerunde i TDC. Det spår teleanalytiker Torben Rune fra Netplan.

"Det her er næppe de sidste fyringer, der kommer i denne her sammenhæng. Der kommer flere," siger Torben Rune om dagens fyringsrunde i TDC.

Ifølge ham er en af hovedårsagerne, at forbrugerne i faldende grad benytter sig af fastnettet, som udgør en hjørnesten i TDC's forrretning.

"Med de voldsomme ændringer, der er i telesektoren i øjeblikket, hvor folk eksempelvis inden for bredbånd foretrækker fiber og elselskabernes tilbud frem for kobber, så kunne jeg sagtens forestille mig, at TDC på længere sigt vil være presset på det her område," uddyber Torben Rune.

Han peger på, at en del af medarbejdere inden for fastnetdivisionen kommer i overskud på grund af danskernes faldende brug af nettet til fordel for mobiltelefoni.

TDC oplyser over for Computerworld, at det er fastnet- og erhvervsdelen, der bliver berørt af sparerunden.

Ingen overraskelse

For Torben Rune er det langt fra en overraskelse, at TDC lancerer en sparerunde. Derimod ser han det som en naturlig konsekvens af TDC's seneste regnskab.

"Det hænger sammen med halvårsregnskabet og det forholdsvis ringe resultat, som TDC har opnået det sidste halve år. Udviklingen overrasker eller overrumpler ikke TDC. Det her har man godt vidst, og jeg tror mere, at man har planlagt sig efter, hvilket tidspunkt man måtte fortælle det til medarbejderne," forklarer analytikeren.

I forbindelse med præsentationen af regnskabet for første halvår 2008 oplyste TDC's administrerende direktør og koncernchef, Jens Alder, at virksomheden fortsat skulle skære ned i udgifterne.

"Det er tilfredsstillende, at vores indtjening udvikler sig positivt, men presset på omsætningen gør, at vi skal arbejde endnu hårdere for at finde de nødvendige omkostningsreduktioner for at kunne indfri vores mål," sagde Jens Alder.

Ved halvårsregnskabet for første halvdel af 2008 faldt omsætningen 1,3 procent i forhold til samme periode året før.

"Omsætningen er fortsat under pres på grund af faldende priser, og effekten ser ud til at accelerere. Men vores skarpe fokus på omkostningsreduktioner begynder at virke, og det betyder, at vi alligevel har kunnet forbedre vores indtjening i de første seks måneder," udtalte Jens Alder i forbindelse med halvårsregnskabet.

Selvom omsætningen faldt i perioden, lykkedes det TDC at forbedre resultatet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere