Artikel top billede

Mozilla udskyder Firefox 3.1 Beta 1

Mozilla udskyder deadline for den såkaldte Code Freeze for Firefox 3.1.

Computerworld News Service: Mozilla har skubbet udgivelsen af den første beta af Firefox 3.1 med adskillige uger, viser notater.

Den såkaldte "code freeze"-deadline for Firefox 3.1 er ændret fra 9. september til 30. september, skriver en chef hos Mozilla i en meddelelse på Google Groups-diskussionsforummet mozilla.dev.planning.

Ifølge Mike Shaver, Mozillas konstituerede udviklingschef, er forsinkelsen nødvendig for at udviklerne kan få tid til at inkorporere feedback fra de tidligere alfa-udgivelser og for at tage hensyn til nylige forandringer i den gruppe, der er sat af til at bygge og lancere den automatiske opdateringsfunktion til Firefox 3.0.1 til brugere af den ældre Firefox 2.0.0.16.

"Code freeze" er Mozillas term for at låse browserens programkode fast i en bestemt version i forberedelsen til at udgive en alfa-, beta- eller en såkaldt release candidate-version på vejen til den færdige udgivelse.

Code freeze sker som regel fra et par dage op til adskillige uger før den egentlige udgivelsesdato, da den mellemliggende tid skal bruges til at foretage interne test, samle udgivelsesversionen og forberede den til lancering.

Forudsat at Mozilla overholder code freeze-datoen 30. september, så vil Beta 1 sandsynligvis være tilgængelig til download engang i oktober.

Mozilla har dog ikke fastsat en lanceringsdato for Beta 1.

Shaver skriver også, at Firefox 3.1, som Mozilla har reklameret for som en fremadstræbende opdatering, som virksomheden håber på at kunne tilbyde brugere ved slutningen af året eller tidligt i 2009, også vil komme i en beta nummer to.

Code freeze for Beta 2 bliver ifølge Shaver 28. oktober.

Firefox 3.1 vil få adskillige tilføjelser og forbedringer, som blev strøget fra Firefox 3.0 for at holde den versions udgivelse i midten af juni på sporet.

En af de få nye funktioner, som Mozilla håber på at integrere i version 3.1, er en ny JavaScript-oversætter ved navn "TraceMonkey," som virksomheden hævder, vil give et drastisk boost til JavaScript-ydelsen.

Den nuværende Firefox 3.1 Alfa 1 med kodenavnet "Shiretoko" kan downloades fra Mozillas website i versioner til Windows, Mac OS X og Linux.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere