Artikel top billede

Rumstationen ISS angrebet af malware

Den Internationale Rumstation ISS er inficeret med malware. Angrebet er sandsynligvis sket via et digitalkamera.

Computerworld News Service: Det er igen lykkedes malware at komme fra jorden og op på Den Internationale Rumstation ISS (International Space Station), bekræftede en talsmand i sidste uge.

Den skadelige software havde inficeret mindst én bærbar på rumstationen, som er et internationalt projekt, der ledes af de amerikanske og russiske rumagenturer.

Talsmanden fra NASA afviste at identificere malwaren og udtalte blot, at den var blevet opdaget af antivirussoftware den 25. juli. Nyhedssitet SpaceRef.com identificerede dog i sidste uge malwaren som W32.Gammima.AG.

Ifølge talmanden udgjorde ormen hverken nogen trussel for rumstationen eller for dens besætning. "Den var aldrig en trussel for nogen computer, der havde med betjening, kontrol eller drift at gøre," udtalte han.

Talmanden afviste at fortælle, hvordan det kunne lade sig gøre, at malwaren var blevet installeret på computeren, selvom en optegnelse i rumstationens daglige logfiler, som offentliggøres på NASA's website, kan antyde, at lagringsmedier til digitalkameraer måske bærer ansvaret.

Ikke første gang

Talsmanden erkendte dog, at der har været andre episoder, hvor malware er blevet fundet på rumstationens computere.

"Jeg er ikke klar over, hvornår det skete første gang, men rumstationen har været i kredsløb i 10 år til november," udtalte han.

Dette fund af malware blev først offentliggjort i den daglige log fra den 11. august ført af rumstationens kaptajn, Sergey Volkov.

Volkov rapporterede at have fundet malwaren ved at køre "flashhukommelseskort til lagring af digitalfotos gennem et virustjek med Norton AntiVirus-applikationen"

En uge senere, 21. august, beskrev Volkovs daglige rapport igen et fund af malware ved en skanning af harddiskene og en disk til fotos på en anden bærbar computer.

Konsulent hos Sophos PLC Graham Cluley bemærker at "hvis der overhovedet er nogen positive sider ved dette, så er det, at malwaren W32.Gammima.AG er designet til at stjæle brugernavne og kodeord fra computerspillere," og astronauter i kredsløb bruger sandsynligvis ikke ret meget tid på at spille computerspil.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere