Artikel top billede

Facebook truer virksomheders it-sikkerhed

Sociale netværk som Facebook og YouTube besøges flittigt, også i arbejdstiden, men kan udgøre en kæmpe trussel mod virksomheders it-sikkerhed.

Små uskyldige besøg på populære Web 2.0 hjemmesider kan udgøre en trussel mod virksomheders sikkerhed, siger IDC.

De færreste tænker over, hvilken teknologi der er i brug, og det betyder, at driftige bagmænd kan udnytte internettet til at skaffe sig adgang til følsomme data.

Konsekvenserne kan være ganske omfattende og ikke bare et spørgsmål om at miste vigtige data.

"Det kan gå meget galt. Når man blev ramt tidligere, betød det, at ting blev ødelagt, eller måske at computeren blev langsommere. I dag er der kriminelle, som aktivt går efter data, og derfor kan man risikere, at få ens fortrolige oplysninger aflæst," siger Per Andersen, direktør for IDC Nordic.

Generation 2.0

Hjemmesider som Facebook og YouTube er blandt de mest besøgte på nettet, også i arbejdstiden, og afvikles direkte i browseren med assistance fra anden software, som Windows Media Player og Quicktime.

"Mange af de Web 2.0 værktøjer, som man bruger, er ikke udviklet med henblik på at blive brugt i en sikker virksomhedssammenhæng," siger Per Andersen.

Sikkerhedshuller i de forskellige typer software kan altså betyde, at medarbejderne blotlægger virksomhedens fortrolige data. Og som udgangspunkt eksisterer risikoen for alle firmaer.

"De fleste er i risikogruppen her i Danmark. Vi ved, at de fleste virksomheder ikke har politik for, hvad medarbejdere må bruge af eksterne hjemmesider, og derfor er alle virksomheder udsat for, at medarbejderne går på Facebook og andre steder og bruger de her Web 2.0 teknologier," siger Per Andersen.

Behov for medarbejderpolitik

For at minimere risikoen er det ifølge Per Andersen vigtigt, at virksomhederne sikrer sig mod den slags på flere fronter.

Dels kan man gøre meget med software, men det primære er at informere og undervise medarbejderne, så de færdes på nettet med omtanke.

"Man skal have nogle politikker i virksomheden for, hvad medarbejderne kan. Altså simpelthen have en fornuftig kultur og gøre det klart, om virksomhedens medarbejdere må bruge netværket til at gå på Facebook," siger Per Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere