Artikel top billede

Konkurrenterne skal følges nøje - sådan gør du

Klumme: Dine konkurrenter kan lære dig meget om, hvordan du skal gøre og ikke gøre i din e-butik.

Den nemmeste måde at finde information om sine konkurrenter er at gennemtrawle deres website.

Kig på deres produkter, kig på, hvem der ejer siden, kig på leveringsbetingelser og alt andet, der kan give dig et godt indblik. Hvis du ikke kan finde ud af, hvem der ejer siden, kan du lave et opslag på nettet.

Jeg bruger selv Speednames, hvor man søger på domænet, og trykker på "Owner".

Nu kan man typisk se, hvem der har registreret domænet inklusive telefonnummer og e-mail-­adresse til personen.

Dine konkurrenters serviceniveau er også interessant at kende.

Det er måske grænseoverskridende for dig, men prøv at købe lidt ind hos dine konkurrenter.

Brug din partners eller en vens navn, så du ikke afslører dig selv.

Nu kan du se, hvor godt deres website er skruet sammen, du kan teste deres kundeservice ved at stille dem spørgsmål, og du kan se, hvor hurtigt de leverer, og hvem de bruger til at distribuere deres varer.

Det, du lærer, kan du bruge til at gøre din egen forretning bedre, og samtidig danne dig et endnu bedre billede af, hvem de er, og hvordan de agerer i markedet.

At følge sine konkurrenters omsætning er vigtigt.

Hvis du for eksempel sælger dårligt i en periode, så er det dumt at lave alting om, hvis hele markedet er ramt.

Det kan måske virke svært at få styr på dine konkurrenters omsætning, men det er det ikke.

Start med at lave en liste over konkurrenter. Herefter besøger du dem alle, og køber en lille billig ting.

Sådan tjekker du, hvor store konkurrenterne er

Brug ikke dit eget navn, få en ven til det. En uge efter køber du noget nyt i butikken, og så er det en smal sag at se, hvor mange varer de har solgt i mellemtiden.

Det gør du ved at tage den sidste fakturas nummer og trækker den første fakturas nummer og vupti, så ved du, hvor mange varer de har solgt i mellemtiden.

På denne simple måde kan du se, hvor store dine konkurrenter er, og hvis du laver prøvekøb med jævne mellemrum, så kan du også få en ide om, hvordan deres forretning udvikler sig.

Slutteligt er det en god ide at overvåge sine konkurrenter.

Det er godt at vide, når de laver nye tiltag. Mange butikker har et område med pressemeddelelser og nogle tilbyder, at man kan få en e-mail, når de sender en ny ud.

Tilmeld dig med en e-mail-adresse, der ikke kan henføres til dig, så du ikke afslører dig selv.

Hvis dine konkurrenter ikke tilbyder den service, kan du selv sætte en robot op, som holder øje med ændringer for dig.

Der findes masser af den slags services på nettet.

Nogle er gratis, mens andre koster penge. Brug for eksempel disse:

Service: whatch That Page. Hold øje med om dine konkurrenters sider bliver opdateret: watch-thatpage.com.
Change Detect: Endnu en service til konkurrentovervågning: changedetect.com.

Så nu ved du meget mere om dine konkurrenter og det gør dig væsentligt bedre klædt på til at tage kampen op og vinde!

Martin Thorborg er medstifter af Spamfighter, adm.dir. og stifter af Amino.dk samt forfatter til en bog om e-handel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere