Artikel top billede

Her er Danmarks dygtigste it-selskaber

Kåringen af Danmarks bedste it-selskaber er i fuld gang. Læs her, hvem der er Danmarks dygtigste i Computerworld Top 100 2008 inden for kategorierne hardware, software, service og afsætning.

Conscia, IT Factory, Scriptor Technology og Topsil Semiconductor Materials.

Det er navnene på vinderne af hovedkategorierne i Computerworld Top 100 2008, der netop nu holdes på Axelborg i København centrum.

Systemintegratoren Conscia vinder prisen som årets dygtigste it-service-selskab.

Årets bedste selskab i hardware-kategorien bliver derimod Topsil Semiconductor Materials, der producerer halvfabrikata til halvlederindustrien.

IT Factory, der udvikler og sælger webbaserede forretningsløsninger som CRM-, HRM-, og ERP-applikationer, hjemtager trofæet som dygtigste softwareselskab.

Og sidst, men ikke mindst, placerer printerforhandleren Scriptor Technology sig som det bedste selskab blandt landets afsætningsvirksomheder.

13. år i træk

Kåringerne af de bedste i de fire hovedkategorier er resultatet af analyser af regnskabstal for 368 it-virksomheder, og det er 13. gang, Computerworld gennemfører Top 100-undersøgelsen.

Computerworld ser på, hvor effektiv virksomheden er. Det vil sige effektivitetsgraden målt som omsætning per medarbejder.

Hvor mange penge firmaet skovler ind. Det vil sige overskudsgraden målt som overskud i forhold til omsætning.

Hvor sund virksomheden er. Det måler vi som afkastningsgrad, der er overskud i forhold til aktiver.

Og endelig på hvor hvor meget firmaet er vokset. Væksten er målt som stigning i omsætning i forhold til året før.

Firmaerne får en samlet score, der er summen af deres placering på de fire parametre.

Fra klokken 17:00 kan du se alle lister på Top 100-sitet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere