Artikel top billede

Kundeservice på urdu - nu også dansk

Top 100-pris: Teleselskabet Lebara angreb konkurrenterne med billig udlandstelefoni. Nu går selskabet efter konkurrenterne på det hårdt pressede marked for indlandstelefoni.

For tre år siden kom teleselskabet Lebara til Danmark og straks gik selskabet til angreb på konkurrenternes høje priser på udlandstelefoni via mobilen.

Det har givet dem Computerworlds Top 100-pris som Bedste tele & internetselskab.

"Vi lancerede så at sige mobiltelefonen til de forbrugere, der ringer meget til udlandet," siger administrerende direktør for Lebara, Niels Christian Myrup, der har en fortid som vice president i TDC.

Dermed mener han, at samtaler over mobiltelefonen var nærmest ikke eksisterende, fordi priserne var alt for høje.

Derfor var det Lebaras målsætning, at man skulle kunne ringe til udlandet via mobiltelefonen for under en krone per minut.

"Den strategi kan vi ikke helt holde, men vi er tæt på. Du kan for eksempel ringe til Asien for 39 øre eller USA og Afrika for 69 øre," siger Niels Christian Myrup.

Endelig overskud

På trods af de billige priser er Lebara i Danmark for første gang i selskabets treårige levetid overskudsgivende.

Godt otte millioner kroner lød overskuddet på efter skat ud af en omsætning på 70 millioner kroner.

I dag har selskabet ifølge Niels Christian Myrup godt 94.000 kunder og målet ved årets udgang er at runde 110.000.

Lebaras fokus på billig mobiltelefoni til udlandet har medført en voldsom overrepræsentation af ikke-etniske danskere, der ringer meget til udlandet, blandt selskabets kunder. Derfor kan selskabets kundeservice besvare opkald fra kunderne på både dansk, engelsk, tysk, arabisk, tyrkisk og urdu.

Men fremover vil selskabet ikke kun satse på nichen.

I løbet af 2008 har Lebara nemlig også lanceret et nyt tilbud til kunderne. Indlandstelefoni til ni øre i minuttet, dog med et minimumsforbrug på 150 kroner om måneden.

"Derfor forventer vi også både flere kunder og pæn vækst i omsætningen i 2009," fortæller Niels Christian Myrup.

I Danmark kører selskabet på Sonofons netværk, mens det ved udenlandske samtaler router videre til moderselskabet i England og derfra videre til de udenlandske samarbejdspartnere, for eksempel Deutsche Telekom.

Top 3 firmaer

Placeringer:

Specialpris: Bedste tele og internetselskab.

1. Lebara ApS

2. Yousee A/S

3. Telia Stofa A/S

Læs mere her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere