Artikel top billede

Virtualiserings-krigen rykker ind på dit skrivebord

Milliarder af kroner er på spil inden for desktop-virtualisering. Giganterne VMware og Microsoft er for en gangs skyld de små i spillet, men er klar til at tage udfordringen op.

Analysehuset Gartner vurderer, at markedet for virtuelle desktoppe vil runde 5,5 milliarder kroner om blot to år.

Derfor er kampen mellem de tre største virtualiserings-selskaber VMware, Citrix og Microsoft spidset til for at score de lukrative gevinster.

VMware har med 90 procent af server-markedet hos de største virksomheder allerede sat sig solidt på server-virtualisering.

Men virtualiseringskæmpen erkender dog, at i takt med at teknologien bliver mere moden og indført i flere og flere virksomheder, så vil et af de store slag om markedsandele i fremtiden blive udkæmpet på brugernes pc'er.

"Lige nu er vi underdogs på desktop-virtualisering, men der skal vi nu ind og kapre kunder hos de små og mellemstore selskaber," lyder det fra VMwares Senior Systems Engineer Robin Prudholm fra VMware i Danmark.

Han forklarer, at VMware med sin store markedsandele flytter foden lidt fra speederen på server-virtualisering for i stedet at fokusere på desktop-virtualisering, automatiserings-værktøjer samt lettere synkronisering til offline-brugere.

En verden til forskel

It-selskabet Citrix sidder lige nu godt i sadlen for desktop-virtualisering. I Danmark har Citrix solgt knapt 400.000 Presentation Server licenser, der giver en endnu større brugerskare inden for desktop-virtualisering.

"Vi har måske omkring en lille million brugere, der i større eller mindre grad har deres applikationer og desktop virtualiseret," fortæller Citrix' danske landechef Erik Pedersen til Computerworld.

Microsoft er den sorte hest

Og han er ganske rolig med hensyn til VMwares dominans på det store virtualiserings-marked, når det kommer til de virtuelle desktoppe.

"Server- og desktop-virtualisering er to forskellige verdener. Man skal jo kunne bringe applikationerne sikkert frem til slutbrugerne, og det har vi trods alt 15 års erfaring med," siger Erik Pedersen.

Selskabet har netop scoret aftaler med Lundbeck på XenDesktop og CSC, der har valgt Citrix som platform til at levere desktop-virtualisering som en service over nettet.

Den sorte hest vrinsker

I spillet om virtualiseringsmarkedet står Microsft som the dark horse og forbereder sig i kulissen på for alvor at træde ind på scenen. Flere iagtagere forventer, at selskabet vil kapre kunder blandt de mindste selskaber på grund af lave priser samt it-chefernes kendskab til Microsoft-brugergrænsefladen.

It-giganten fra Redmond proklamerede da også i maj, at den går benhårdt efter opkøb af selskaber som Kidaro, der kan styrke selskabets planer om desktop-virtualisering.

"Vi fortsætter med at investere på området, fordi vi ved, at brugervenlighed er vigtigt for at udbrede virksomheders brug af desktop-virtualisering," skrev Shanen Boettcher, direktør for Windows product management, i en Vista Team Blog i slutningen af maj måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer