Artikel top billede

(Foto: Claus Lavendt)

Sådan scorer it-branchen ungt kød i 2015

Lyt til de unge, ellers taber I kampen om medarbejdere, lyder rådet fra fremtidsforsker, der har konkrete bud på, hvad de unge vil have.

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator tegner et billede af de tanker og ønsker, der gemmer sig under en studenterhue i 2015.

It-firmaer må nemlig forsøge at lokke de unge til, men det bliver ikke en let øvelse.

Udgangspunktet er imidlertid at sætte sig ind i de forvænte unges tankegang, forklarer fremtidsforskeren.

Hun fortæller, at plads til familieliv bliver det helt centrale i de unges prioritering i fremtiden.

"De vil søge mod de arbejdspladser, hvor de kan få lov til at spille på alle tangenterne på livets store klaver," siger hun.

Liv i udvikling

Samtidig vil de unge have et liv i udvikling.

"Det er intet problem at blive i en virksomhed i mange år, men den skal udvikle og opdatere sine ansatte," siger hun.

Mulighed for efteruddannelse er et væsentligt parameter, lyder det.

Man skal dog ikke stopfordre dem med kurser og certificeringer.

"De unge tager rigtig meget for givet, så man skal passe på med at forkæle dem. Det er bedre at stille mulighederne til rådighed og så lade dem selv opsøge og gøre sig fortjent til dem," siger hun.

Virksomheden skal også indrette arbejdet efter de unges hobby og passion.

"Tidligere talte man om at få mest ud af folk, mens det i fremtiden drejer om at få det bedste ud af folk," siger Anne Skare Nielsen.

Fremtidsforskeren forklarer, at i stedet for at tilpasse sig arbejdspladsen i form af tøjstil, adfærd og lokalitet, som det er i dag, kommer vi til at se virksomheder forme sig omkring og imødekomme den yngre generation.

"Det positive er derfor, at man kan få sit arbejde som hobby - hvis man kan finde sin passion," siger hun.

Samtidig vil de unge fremover kun være med på et vinderhold.

"Og hvis ikke stedet lever op til deres forventninger, så smutter de," siger hun.

Endelig ser de unge ingen grænser.

"Funky holisme vil sige at realisere sit liv uden så megen hensyntagen til "hvad man bør". Man kan for eksempel sagtens være både helikopterpilot og børnehavepædagog, hvis man elsker børn og luft under vingerne," siger hun.

Anne Skare Nielsen forklarer, at de unge vil det hele, men på deres egen måde.

Slipsedrenge værre end nørder

Slipsedrenge værre end nørder

Rådet til it-firmaerne er derfor enkelt.

"Hvordan kan vi gøre os selv så attraktive og originale, at det vi har brug for kommer af sig selv?"

Det kræver folk med fagligheden i orden, en arbejdsplads hvor man kan være stolt af det man laver, og en ledelse der tør sætte medarbejderne og deres idéer i førersædet.

Hun mener ikke, at it-branchens image som sådan står i vejen i dag. Anne Skare Nielsen tror nemlig ikke folk ser it-branchen som cola-drikkende skærmtrolde og nørder.

"Og hvis de gør, forbinder de det også med dygtige dynamiske mennesker. I øvrigt kunne det da være meget værre. Skjorte, slips og vandkæmmet hår for eksempel," slutter hun.

Ønskesedlen for studenten i 2015




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer