Artikel top billede

DotDK håner lønningerne hos DK-Hostmaster

Mads Bryde Andersen tjener 200.000 kroner som formand for bestyrelsen af det danske internet. En vild overbetaling, mener Kim Viborg Andersen, som dog ikke vil løfte sløret for dotDK-lønnen.

Når IT- og Telestyrelsen 26. august skal afgøre, om det bliver DK Hostmaster eller opkomlingen dotDK, der skal varetage det danske .dk-domæne, er der store penge på spil.

Ikke kun for de to organistioner, men også for bestyrelsesmedlemmerne i de to non-profit organisationer.

Mads Bryde Andersen formand for DK Hostmaster og DIFO fortæller, at han i alt tjener 200.000 om året for sine formandshverv hos DK Hostmaster og DIFO.

De tal, mener dotDK-talsmand og CBS-professor Kim Viborg Andersen, er helt ude i hampen.

"200.000 kroner er en vild overbetaling for at sidde som formand i administrationen af .dk-domænet," siger Kim Viborg Andersen til Computerworld.

Ikke en krone for meget

Mads Bryde Andersen mener selv, at lønnen ikke er en krone for høj.

"Vi har intet at skjule, derfor har jeg intet problem med at fortælle, at jeg i alt tjener 200.000 for mine to formandskaber hos DK Hostmaster og DIFO. Jeg mener bestemt ikke, at det er for meget. Husk på, at jeg fungerer som aktiv formand.

Hvert år træffer jeg juridiske afgørelser i 500-600 sager om suspensioner af domænenavne," siger Mads Bryde Andersen, der oplyser, at de menige bestyrelsesmedlemmer hos DIFO og DK Hostmaster tjener 50.000 om året.

Lønnen er ikke afgørende

Mads Bryde Andersen fastslår, at lønnen heller ikke er afgørende for sit engagement.

"Jeg kæmper den her kamp, fordi jeg føler, at der bliver begået en katastrofal fejl, hvis man vælger at gå over til shared registry. Desuden har vi 25 loyale medarbejder siddende i vores kontor på Kalvebod Brygge, og jeg vil meget nødigt se den arbejdsplads gå i opløsning," siger Mads Bryde Andersen.

Teddy Wivel er ekspert i bestyrelsesanliggender og direktør for bestyrelsen.dk, der er en portal for danske bestyrelsesmedlemmer. Han mener, at lønningerne lyder rimelige, men understreger, at han ikke har nærmere kendskab til organisationerne.

"Det er en helt fair løn. Selv hos små selskaber er 50.000 for en bestyrelsespost og 100.000 for en formandspost helt normal, og hos børsnoterede virksomheder er det helt normalt, at formandsposten aflønnes med en millionløn," siger Teddy Wivel.

Vil kapre medlemmer hos DIFO

Du siger, at det er en fair løn i et selskab. Men gælder der ikke andre forhold i en nonprofit organisation?

"Man kan i hvert fald sige, at der er en tradition for, at man i organisationer får lavere løn end i selskaber. Men en ordentlig løn er udtryk for, at der ikke blot er tale om en fritidsbeskæftigelse. Desuden giver lønnen medlemmerne mulighed for at stille højere krav til det stykke arbejde, som bestyrelsen udfører," siger Teddy Wivel.

Har endnu ikke opgjort lønnen

Selv om Kim Viborg Andersen kritiserer lønnen hos konkurrenten, vil han ikke ud med, hvor meget han selv kommer til at tjene i bestyrelsen. Eller rettere kan.

Han forklarer, at dotDK-bestyrelsen vil komme til at sidde for en mindre løn, men det er endnu ikke afgjort, hvor meget formanden eller de menige bestyrelsesmedlemmer kan forvente at hive hjem på bankkontoen.

"Vi har endnu ikke fastlagt bestyrelsen og heller ikke kigget på løn-regnskabet," forklarer Kim Viborg Andersen.

"Jeg har selv overvejet formandsposten, og der er lige mange personer i spil, Men formanden skal fra starten gøre sig klart, at der ligger meget arbejde i embeddet" siger han.

På grund af de tunge arbejdsbryder, der ligger for formanden hos den kommende administrator mener Mads Bryde Andersen, at de høje bestyreleslønninger er fair.

Mads Bryde Andersen hos dotDK?

Kim Viborg Andersen forklarer, at dotDK har udkig på flere personer hos DK-Hostmaster til bestyrelsen.

"Det kan jo teoretisk blive Mads Bryde Andersen, der kommer til at sidde for bordenden, men det er en meget teoretisk mulighed efter sommerens udtalelser," smiler han.

Den udtalelse skal ses på baggrund af, at de to domæne-konkurrenter i sommerens løb nemlig ikke har forspildt chancen for at underminere den andens værd.

Indtil videre står og falder administrations-afgørelsen med, at dotDK formår at samle tilsagn fra fire interesseorganisationer inden 26. august.

Hvis det lykkes, vil foreningen overtage administrationen af det danske .dk-domæne senest 1. februar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere