Artikel top billede

iMac fylder 10 år

Apples flagskib på forbrugermarkedet har været en fast del af firmaets designudvikling og et ikon i branchen. Vi ser tilbage på et årtis fremskridt og milepæle.

I dag for præcis 10 år siden forlod de første iMac-computere Apples lager. Med det nye forbrugerflagskib ude af døren, gik starten på en helt designrevolution. En revolution som Apple selv har stået i spidsen for igennem de sidste 10 år.

Siden lanceringen har iMac været igennem flere design- og hardwarecykluser, og er den dag i dag stjernen til hjemmefronten i Apples produktudvalg.

Steve Jobs introducerede selv iMac i maj 1998, kun lidt over et år efter at han var vendt tilbage til Apple, som han selv stiftede 20 år tidligere, og hvorfra han blev fyret i 1985. Apple var, da Steve Jobs vendte tilbage til folden, i dyb krise, og en af hans første beslutninger var at trimme udvalget af produkter.

All-in-one

Steve Jobs var overbevist om, at der lå et kæmpe marked for forbrugercomputere til dagligdags gøremål. Mens de fleste andre fokuserede på professionelle kunder, hvor Apple i øvrigt også var med, blev det hos Apple besluttet at udvikle den perfekte hjemmecomputer. Og som en ekstra bonus skulle maskinen også kunne klare sig på uddannelsesinstitutionerne..

Apples og herunder særligt Steve Jobs' minimalistiske tankegang slog igennem i computeren, der skulle være så enkel og elegant som overhovedet muligt. Væk med alle kablerne, unødvendige stik og strømadaptere - iMac skulle forenkle det komplekse og fjerne forvirringen.

Tanken var ikke helt ud af det blå. I 1984 havde Steve Jobs introduceret Apple Macintosh computeren, som unægtelig ligger tæt op af iMac'ens koncept, med skærm og teknik integreret i samme kasse, med kun tastatur og mus eksternt.

Dengang midt i firserne blev Macintosh introduceret med en grafisk udfoldelse, som gav de hårdeste nørder gåsehud, ved at skrive 'Hello' på skærmen. Relationen mellem de to maskiner blev diskret indikeret, da iMac blev introduceret med teksten 'Hello (again)'.

Store og små bogstaver

Navnet iMac, som skulle vise sig at blive en af de mest succesfulde brandkampagner nogensinde, afspejlede det nye vidunders målsætning.

Hvor Apple traditionelt døbte deres professionelle produktserier med 'Power' som fornavn, skulle forbrugerne introduceres til i'et.

Det lille i, som primært står for 'internet', og som antageligt har været til stor gene for utallige skribenter og stavekontrol-tjeks, kom til at favne begreber som individualitet, instruktion, information og inspiration.

Still going strong

iMac er i høj grad stadig en succes, og har igennem tiden været inspiration for mange andre producenter. iMac'ens design blev videreført i iBook, Apples bærbare forbrugermaskine, og har været genstand for mere eller mindre subtile kopier, til tider på grænsen til det pinlige.

Ligesom Apples iPod, har iMac formået at sætte nye standarder for industrielt design, og de fleste kan nok stadig huske de kulørte maskiner, som bare ikke lignede nogen anden computer.

Som Steve Jobs selv formulerede det, under præsentationen af den første iMac i 1998:

"Den ser ud som om den kommer fra en anden planet. En god planet. En planet med bedre designere."

Læs mere om de enkelte generationer

Den revolutionerende: iMac G3 (1998 - 2003)
Den charmerende: iMac G4 (2002 - 2004)
Den elegante: iMac G5/Intel (2004 - 2006/2006 - 2007)
Den stilede: iMac - Den nyeste version (2007 - ?)

Søstercomputeren

I 2002 fik iMac selskab, da Apple lancerede eMac, rettet direkte mod uddannelser (e = education). I starten blev eMac udelukkende solgt til uddannelsessteder, men blev senere også mulige at finde i butikkerne, om end for en kort periode.

Mens iMac-serien havde sagt farvel til CRT-skærmen, tog eMac over og brugte en flad CRT-skærm i et helt hvidt modificeret iMac G3 kabinet. Selve hardwaren var en PowerPC G4 processor, og computeren hentede generelt lidt fra de forskellige generationer fra Apple.

eMac blev solgt i et par år, men i 2006 stoppede Apple produktionen, og sammen med skiftet til Intel processorer, blev eMac erstattet af en mindre iMac.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere