Artikel top billede

EU-forhandlere åbne for input til antipirat-aftale

Mens selve indholdet af antipirat-aftalen ACTA er ukendt, har EU-Kommissionen modtaget kommentarer fra flere sider.

Som Computerworld tidligere har fortalt, har de amerikanske myndigheder bedt om - og fået - forslag og kommentarer fra en række interesserede parter, herunder lobbyister, angående forhandlingerne om en ny antipirat-aftale (ACTA).

I EU har der været en lignende proces, hvor interesserede parter har fået lov til at komme med kommentarer til den kommende ACTA-aftale.

EU-Kommissionens Generaldirektorat for Handel har afholdt flere møder for parterne, herunder et større møde i Bruxelles samtidig med, at udvalgte parter er blevet konsulteret om ophavsret, i forbindelse med forhandlingen af ACTA-aftalen.

For interesserede parter

23. juni blev der holdt et møde i Bruxelles, hvor særligt inviterede fik mulighed for at tale deres sag. En repræsentant fra EU-Kommissionens Generaldirektorat for Handel styrede dagsordenen, og beskrivelser af mødet indikerer, at ACTA-parterne stadig ikke ønsker at afsløre alt for meget om, hvad ACTA indeholder på nuværende tidspunkt.

"Ordstyreren startede mødet med at understrege, at det var tanken, at interesserede parter fik mulighed for at udpege emner, som de mente ACTA skulle omhandle, i stedet for at lade EU-Kommissionen offentliggøre information om indhold og status på forhandlingerne," fremgår det af et uofficielt referat fra mødet.

Delvist i smug

Standpunktet viste sig dog, ifølge referatet, ikke at være udpræget populært. Flere personer blandt publikum insisterede på at EU afslørede sit udgangspunkt, i forhold til de forskellige punkter i forhandlingerne.

"EU-repræsentanterne gik med til at afsløre dele af EU's holdning, men, af forståelige årsager, nægtede repræsentanterne at afsløre EU's kontrakt-partneres standpunkt."

Ikke hemmelig, bare ikke offentlig

Ifølge kilder ved EU-Kommissionen som Computerworld har talt med, er der slet ikke tale om hemmelige forhandlinger. Det er rettere standard forhandlingsstrategi, som indebærer at man ikke viser alle sine kort, før man sætter sig omkring forhandlingsbordet, ifølge Computerworlds kilder.

Repræsentanter fra EU-Kommissionen mener da heller ikke at der er tale om en hemmelig forhandling, og understreger at ACTA jævnligt bliver omtalt.

"Siden oktober 2007 har EU-Kommissionen talt om ACTA ved flere offentlige begivenheder, inklusiv tre gange i Europa Parlamentet, og under flere velbesøgte seminarer," fortæller Martin Seymar, talsmand for EU-Kommissionen.

Som Computerworld tidligere har omtalt, har EU-Kommissionens Generaldirektorat for Handel, ligesom i USA, også modtaget skriftlige kommentarer til ACTA-aftalen, fra flere sider. Find links til forslagene i boksen til højre for artiklen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer