Det digitale borgerkort skulle have været videnskabsministerens store projekt i denne valgperiode, men nu må Helge Sander erkende, at planerne tidligst bliver til noget om fem år.
"Det er for dyrt og urealistisk her og nu," siger Helge Sander til Ritzaus Bureau.
Det ærgrer foreningerne Dansk IT og IT-Branchen.
"Det er ekstremt vigtigt at holde gang i den teknologiske udvikling, derfor må processen med borgerkortet ikke gå i stå," siger Tony Franke, direktør for interesse-organisationen Dansk IT.
Helge Sanders ambition er et biometrisk borgerkort. Det vil sige, at brugerens fingeraftryk bliver nøglen til kortet. Det indebærer, at der skal rulles fingeraftryksterminaler ud til sygehuse, biblioteker og andre institutioner, hvor borgerne skal bruge kortet.
Tony Franke fastholder, at det er teknologisk muligt at gennemføre projektet, men han har forståelse for, at det kan være for dyrt på nuværende tidspunkt.
"Guld kan købes for dyrt, men vi kan også vente for længe. Hvis jeg skal ud og købe en fladskærm, kan jeg få noget, der er bedre og billigere om et år, men det nytter ikke noget, hvis jeg skal se tv i dag," siger Tony Franke.
Sæt gang i pilotprojekter
Han opfordrer til, at man allerede nu begynder at indsamle erfaringer gennem pilotprojekter, så man er klar til at rykke, når prisen rammer et realistisk niveau.
Hos brancheforeningen IT-Branchen opfordrer man også ministeren til at holde fast i ambitionenerne.
"Vi har forståelse for, at teknologien kan være for dyr, men arbejdet skal fortsætte med samme hast som tidligere. Vi opfordrer til, at man holder skarpt øje med den teknologiske udvikling og bruger ventetiden til at teste løsningsmodeller," siger administrerende direktør for IT-Branchen, Jakob Lyngsø.
Han oplyser, at IT-Branchen gerne vil indgå i arbejdet med at finde de nødvendige teknologier, så udsættelsesperioden bliver så kort som muligt.
Ekspert: Afvent udviklingen
Der er dog ingen grund til at forhaste processen, mener Ejvind Jøgensen, der er underdirektør i Rambøll Management og ekspert i digitaliseringsstrategier i den offentlige sektor.
Han mener, at det kan være klogt at afvente udviklingen og ligge sig i slipstrømmen af de lande, der i øjeblikket gør sig erfaringer med de digitale borgerkort.
Belgien, Finland, Estland, Sverige, Holland og Storbritainen har allerede indført et elektronisk borgerkort.
Belgien havde allerede i 2005 udstedt et digitalt borgerkort til cirka 10 procent af befolkningen svarende til omkring en million brugere. Samtidig havde blot 1,5 procent af den finske befolkning et borgerkort. Tallene fremgår af Finansministeriets undersøgelser i 2006, og ifølge planen skulle alle Belgiens 10 millioner borgere have fået udstedt et kort i 2009.
Ejvind Jørgensen mener ikke, at behovet for et digitalt borgerkort er stort på nuværende tidspunkt, selvom det vil være bekvemt for borgerne at have så mange funktioner som muligt samlet på et kort.
"Danskerne har vænnet sig til at holde styr på en masse forskellige kort og pinkoder. Efterspørgslen efter et digitalt kort er ikke akut. Men et digitalt kort vil på sigt indebære en række stordriftsfordele for det offentlige, derfor vil den økonomiske fordel ved et digitalt kort være så stor, at det ikke kan ignoreres på længere sigt," siger Ejvind Jørgensen.