Når Intel Developer Forum starter i San Francisco næste uge, vil fokus være på en ny chip-arkitektur.
Det er chips, der bygger på den såkaldte Nehalem-arkitektur, som Intel planlægger at sende på markedet i den kommende tid.
Selv om Nehalem er en ny arkitektur, vil de nye 45-nanometer chips beholde Core brand-navnet.
De første chips baseret på Nehalem-arkitekturen, vil blive kaldt Core i7. De er tiltænkt den høje ende af desktop-markedet og forventes at være klar i fjerde kvartal i år.
"Core i7 brandet er det første af en række nye navne," siger Intel-talsmanden George Alfs.
Intel vil også frigive Nehalem-chips til servere, men her har chip-fabrikanten ikke fastsat nogen frigivelsesdato.
Laptops kan også se frem til Nehalem-baserede chips. Her regner Intel med, at de er klar engang til næste år.
En kerne - to tråde
De første Nehalem chips vil indeholde mellem to og otte processorkerner.
Hver kerne kan afvikle to tråde samtidigt, så en chip med fire kerner vil kunne køre otte tråde parallelt, hvilket vil speede performance for applikationerne op (Såfremt applikationerne er bygget til at udnytte paralleliteten).
Integreret memory controller
De første Nehalem chips vil indeholde hvad Intel kalder QuickPath Interconnect (QPI).
QPI gør det hurtigere for CPU'en at kommunikere med andre systemkomponenter som grafikkort og andre chips. Samtidigt inkluderer QPI-teknologien en integreret memory controller - den del af CPU'en der kommunikerer med Data Double Rate (DDR) RAM - som erstatter Intels traditionelle Front Side Bus (FSB).
Ved at have en integreret memory controller reduceres tiden på kommunikation mellem processoren og systemhukommelsen, hvilket har stor betydning for den samlede performance.
Intels ærkerival AMD har i årevis anvendt integreret memory controller, så QPI anses som en vigtig teknologi for Intel.
Moorestown til San Francisco
Udover Nehalem-chips forventes Intel at tale om system-on-chip (SOC) produckter. SOC integrerer CPU, grafikprocessor, video og memory controller på en enkelt chip.
Intel er igang med at udvikle SOC under kodenavnet Moorestown. Moorestown er rettet mod anvendelse i billige laptops som netbooks og mobile Internet devices.
Intel forventer, at Moorestown frigives i 2009 eller 2010.
Flere detaljer næste uge
Intel tilbageholder visse oplysninger om Nehalem chip, eksempelvis klokfrekvens og priser. Den slags detaljer forventes frigivet på Intel Developer Forum, som holdes i San Francisco's Moscone Center mellem 19. og 21. august.