Da Skype så dagens lys i 2003, var det dansk opfundne program intet mindre end en verdens-sensation - ikke mindst på grund af brugervenligheden og lydkvaliteten, der var bedre end mange af de allerede etablerede VoiP-programmer.
Ingeniørassistent ved DTU og tidligere medlem af Dansk Dataforenings (Dansk IT siden 2002) teleudvalg Andreas Szekacs anbefaler på det kraftigste den nu eBay-ejede VoiP-telefonservice, hvis man alligevel har laptop'en med til udlandet.
"Jeg har en tysk VoIP-udbyder, som afvikler fastnetsamtalerne i ind- og udland næsten gratis. Tyskerne tilbyder samtidigt mobilpriser til udlandet, som er betydelig lavere end roamingpriserne," siger Andreas Szekacs.
Brugen af Skype er relativ simpelt, da man bare skal downloade programmet og huske headsettet for at komme i gang med programmet.
"Det er i høj grad teknisk uvidenhed, som sikrer selskabernes fortjeneste," mener Andreas Szekacs.