Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Jyske it-chefer granskes efter dramatisk exit

Chefen og souschefen for it-afdelingen i Holstebro Kommune smækkede med døren. Men der er tilsyneladende ikke faldet ro på sagen, og lokalpolitikerne skal orienteres i næste uge.

Rygterne svirer i Holstebro efter it-chefen og souschefen i it-afdelingen begge sagde op i sidste uge efter uoverensstemmelser med kommunaldirektøren.

Ind til videre er der dog ikke kommet noget frem om årsagen til, at de to ledere af it-afdelingen valgte at sige op kollektivt. Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer skal kommunens økonomiudvalg orienteres om sagen i næste uge.

Den tidligere it-chef Jens Georg Kristensen har overfor avisen understreget, at der ikke var tale om dramatik, blot om uenighed om fremtiden for kommunens it-drift.

Ifølge Dagbladet Holstebro-Struer har der dog været store problemer med en række af kommunens it-systemer. Blandt andet har et stort indkøb af computere til kommunens skoler for 26 millioner kroner været plaget af problemer på grund af en dårlig it-platform.

Granskning af tallene

Mens den tidligere it-chef fastholder, at det var en uenighed om de overordnede linjer i it-afdelingen, som fik de to chefer til at gå, så har kommunaldirektør Lars Møller bekræftet over for Dagbladet Holstebro-Struer, at han har kigget nærmere på tal og papirer i afdelingen, siden de to chefer sagde farvel.

Kommunaldirektøren udtaler dog, at han ikke har fundet noget graverende.

"Nej, det har jeg ikke på nuværende tidspunkt. Vi har ikke anklaget nogen for svindel," siger Lars Møller til avisen.

Granskningen kommer efter der blandt andet har været rygter om "sammenblanding af interesser". Både it-chefen og souschefen har drevet virksomhed ved siden af arbejdet. It-chefen som ejer af værtshuset Underhuset i Odder, og souschefen driver et bookingbureau, der blandt andet sælger djs, bands og dansere.

Politikerne i Holstebro skal orienteres om sagen på et økonomiudvalgsmøde næste onsdag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere