Artikel top billede

Videnskabsminister åben for at klippe kabler

Helge Sander vil ikke afvise at klippe netkabler til danske kopipirater, som Frankrig har rejst forslag om i EU. Ministeren vil vente på en arbejdsgruppes anbefaling.

Luk netforbindelsen til netkunder, som har hentet piratkopier. Det vil den franske regering gerne med en ny lov, som skal tvinge internetudbyderne til at advare kunder, som er under mistanke for ulovlig fildeling, og siden lukke deres internetforbindelse.

Den danske videnskabsminister Helge Sander (V) er ikke umiddelbart afvisende over for ideen. Enhedslistens it-ordfører i Folketinget Per Clausen spurgte i sommer videnskabsministeren, om regeringen vil arbejde imod den franske model i EU-regi.

Kritikken af forslaget går på, at internetudbyderne ikke kan se om en kunde laver ulovlig fildeling alene ud fra måling af kundens trafik.

For udbyderen vil ikke kunne se om der er tale om ulovlige filer, med mindre de går ind og ser på indholdet og dermed overskrider grænsen for kundens ret til privatliv.

Syltede piratkopier

Videnskabsminister Helge Sander vil dog hverken afvise eller støtte det franske initiativ. Han henviser i stedet til et udvalg, som helt tilbage i januar 2007 fik til opgave at analysere mulighederne for at styrke indsatsen mod piratkopiering. Det resulterede i en rapport i marts år. Men ikke i konkrete anbefalinger.

Derfor vil videnskabsministeren ikke tage stilling, før en række møder i Kulturministeriet om tekniske løsninger, blandt andet skal deltagerne drøfte det franske forslag.

"Jeg vil derfor afvente arbejdsgruppens konklusioner," skriver Helge Sander i svaret til Per Clausen.

Samtidig med den danske debat arbejdes der i EU-regi på en handelsaftale med blandt andet USA og Japan, en aftale, som også skal give mere håndfaste midler til bekæmpelse af piratkopiering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere