Artikel top billede

Rapport: WiMAX stadig kun sekundær teknologi

WiMAX til erhvervslivet er muligt, men ikke i den nærmeste fremtid, lyder konklusionen i en ny rapport.

Computerworld News Service: Selvom WiMAX har potentialet til at levere mobilt bredbånd til amerikanske virksomheder, så vil teknologiens succes i stor grad afhænge af, hvor godt og hvor hurtigt samarbejdet mellem de to amerikanske teleselskaber Sprint og Clearwire får opbygget et landsdækkende netværk.

Sådan lyder konlusionen i ny rapport fra Forrester Research.

For at WiMAX skal blive en succes, skal Clearwire opnå "en række meget vigtige milepæle" inden for det næste halvandet år, heriblandt tjenestelevering, tilgængelighed af mobile enheder med separate kanaler til voice og data samt udvikling af effektive prissætninger af kontrakter og abonnementer.

Selvom WiMAX er på vej til at blive en trådløs teknologi i erhvervsklassen, er den ifølge rapporten ikke udbredt nok til, at virksomheder kan bruge den som primær metode til WAN-adgang. Men teknologien bør ses som en solid løsning at have i baghånden til stationære WAN-teknologier til erhverv såsom MPLS (Multiprotocol Label Switching).

Rapporten ser ikke ligefrem WiMAX som Wi-Fi's banemand, men nærmere som en udvidelse af de nuværende Wi-Fi-baserede WLANs til at dække de områder, der hverken dækkes af WLAN eller af Wi-Fi-hotspots. WiMAX kan således bruges steder uden Wi-Fi-dækning.

140 millioner vil kunne få WiMAX

I forhold til udbredelse forventer Forrester, at Clearwires WiMAX-tjenester vil opnå "bred geografisk tilgængelighed i befolkede områder" på et tidspunkt i 2009 eller 2010, og at Clearwire vil nå ud til mindst 140 millioner mennesker i USA ved slutningen af 2010.

Det betyder, at teknologien vil have stort set ingen konkurrence inden for markedet for trådløs bredbånd i omkring to år, da Forrester forudsiger, at den konkurrerende teknologi LTE ikke vil opnå stor udbredelse før 2012.

Sprint planlægger at tilbyde sine første kommercielle WiMAX-tjenester til september i Baltimore med planmæssige lanceringer i Washington D.C. og Chicago senere i fjerde kvartal. Ifølge virksomheden skal andre amerikanske storbyer ikke forvente at få WiMAX før tidligst til næste år. Sprints strategi er at udrulle WiMAX-dækning i storbyerne, mens Clearwire udruller i landdistrikterne, hvor Sprint ikke har så god dækning.

Forresters rapport er den anden rapport inden for en måned, der tager et skeptisk blik på WiMAX' erhvervspotentiale i den nære fremtid. For omkring to uger siden udgav Gartner en rapport, der anbefalede amerikanske virksomheder at vente med at investere i WiMAX, indtil teknologien er mere udbredt i USA, og indtil leverandører producerer flere dual-mode håndset med WiMAX.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere