Artikel top billede

Asger Jensby viser interesse for KMD.

Ny storinvestor lurer på KMD-køb

It-investor Asger Jensby lufter nu sin interesse for et af Danmarks største it-selskaber, KMD. En anden storinvestor, Ib Kunøe, har tidligere meldt sig ind i kampen om selskabet.

Endnu en it-storinvestor viser sin interesse for et af Danmarks største it-selskaber, der indenfor kort tid skal sælges.

Det er it-investor Asger Jensby, der melder sig i kampen om KMD.

"Jeg vil ikke afvise, at du kan finde mig i et konsortium sammen med andre, der går ind og byder på KMD," siger Asger Jensby til Computerworld.

Hvem det i givet fald bliver sammen med, vil Asger Jensby ikke nærmere ind på.

Blot understreger han, at JMI Invest ikke vil gå ind i et køb alene.

Dertil er de økonomiske muskler angiveligt også lige i underkanten, selvom porteføljen af it-virksomheder har en værdi i omegnen af 3 milliarder kroner.

Porteføljen tæller blandt andet det fremadstormende bredbåndsselskab Fullrate, software-leverandøren IT Factory og Digital House, der sælger printer-løsninger.

KMD er ejet af kommunerne og er besluttet ved lov at skulle sælges, når omsætningen på det private marked overstiger 25 procent.

KL har bedt FIH-banken om at sætte en proces igang frem mod et salg.

Anden storinvestor

På Asger Jensbys invester-hold er entainer Finn Nørbygaard og den tidligere ejer af fodboldsklubben FC Aarhus, Tom Matthiesen. De sidder begge som passive aktionærer i JMI Invest.

Normalt er investeringer i KMD-kaliber omgivet af en del hemmelighedskræmmeri.

Derfor er det også lidt utraditionelt, at Asger Jensby nu lufter sin interesse.

Helt usædvanligt klart har en anden it-storinvestor, Ib Kunøe, dog også tidligere meldt ud.

"Jeg håber, jeg kommer ind i billedet ved et salg af KMD", sagde han meget direkte.

Hvorvidt de to investorer slår sig sammen, bliver vi ikke klogere på på nuværende tidspunkt.

Den friske udmelding fra Ib Kunøe blev dog ikke mødt med kyshånd af formand Erik Fabrin fra KL, der ejer KMD.

Han kaldte Ib Kunøes udmeldingen "useriøs".

KMD beskæftiger 3000 ansatte i Danmark og havde i 2007 en omsætning på 3,2 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere