Artikel top billede

Googlechefer risikerer straf for video-vold

Myndighederne i Italien overvejer at rejse sigtelse mod medarbejdere hos Google, efter en video med mobbende teenagere blev lagt op på Google Video.

Italienske anklagere er ved at være færdig med en efterforskning, som kan betyde at fire Google-chefer kan sigtes for ikke at have blokeret for en video, hvor en handikappet teenager bliver mobbet, som blev tilgængelig via Googles videotjeneste.

Mod EU-direktiv

Hvis Googles folk bliver retsforfulgt, kan det vise sig at komme på kant med EU's E-handelsdirektiv, som angiver at tjenesteudbydere ikke er pålagt at overvåge indhold, som passerer igennem deres netværk, eller godkende indhold som bliver indsendt til deres tjenester.

Hvis der rejses sigtelse, kan sagen vise sig at være "farlig for fremtiden indenfor brugergenereret indhold," udtaler Stefano Hesse, ansvarlig for Googles kommunikation i det sydlige Europa, mandag.

Videoklippet, som er godt tre minutter langt, viser fire unge, som chikanerer en dreng, og til sidst slår ham i hovedet med en pakke servietter. Det blev lagt ud i september 2006 og fjernet af Google få timer senere, grundet klager fra det italienske indenrigsministerium, som har en afdeling der efterforsker internet-relaterede forbrydelser ifølge Stefano Hesse. I den korte tid online, fik videoen cirka 12.000 hits.

Anmeldt af forening

Klagen kom oprindeligt fra en Down Syndrom forening, kaldet Vividown. Anklagere i Torino overvejer at rejse sigtelse mod Google-cheferne for bagvaskelse og brud på privatlivets fred. De deltagende i mobberiet er også kommet i anklagernes fokus.

Google fastholder at det ikke er et krav, at gennemgå indholdet før det kommer online, hvilket passer med E-handelsdirektivet, udtaler Stefano Hesse. Google fjerner rutinemæssigt materiale som overtræder betingelserne for brug, og tilsvarende på opfordring fra myndighederne ifølge Stefano Hesse.

Googles kontor i London siger i en udtalelse, at det vil arbejde på at vise de italienske myndigheder, at Googles medarbejdere ikke er ansvarlige.

Trussel mod det åbne internet

"Selvom vi gerne vil vise solidaritet overfor drengens familie, og foreningen Vividown, mener vi på det stærkeste at denne sag ikke handler om Google Video, og hvad der skete, men om internettet som vi kender det, som et åbent og frit miljø," fremgår det af udtalelsen.

Google Video er en tjeneste som tilbyder en søgemaskine for videoindhold på internettet, og et sted hvor brugere kan uploade indhold. Det er adskilt fra Googles YouTube tjeneste, men søgemaskinen indekserer YouTube indhold.

Oversat af Jens Genders




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere