Artikel top billede

Bilist vandt over politiet ved hjælp af GPS-log

I USA har en bilist været i stand til at modbevise politiets påstand om, at han har kørt for hurtigt. GPS'ens log stemte ikke overens med politiets måling.

Det er ikke første gang, at GPS er kommet bilister til hjælp, når det handler om at undgå fartbøder.

Igennem længere tid har diverse tjenester tilbudt at levere information om politirazziaer og fartkameraer direkte integreret i bilens GPS.

Men en sag i Californien, USA, kan betyde at GPS'en også har en plads i retssalen, hvis man mener at have modtaget en uretfærdig fartbøde.

Avanceret GPS

For et år siden blev den nu 18-årige Shaun Malone taget for at køre godt og vel 30 kilometer i timen for hurtigt ved hjælp af en politiradar i Californien.

Det er næppe første gang, at en 18-årig er blevet taget for at køre for hurtigt, men Shaun Malones forældre ville ikke acceptere bøden og gik i retten i stedet for.

Shaun Malones bil var nemlig udstyret med en avanceret GPS, som gjorde mere end bare at vise vej.

Shaun Malones forældre ville gerne sikre sig, at han kørte ordentligt, og derfor var GPS'en indstillet til løbende at rapportere tilbage om hans position samt sende en advarselsesmail til forældrene, hvis bilen kom op over 110 kilometer i timen.

Det betød, at familien lå inde med en detaljeret log over bilens færdsel og hastighed, og dermed mente Shaun Malones forældre at kunne sandsynliggøre, at han ikke havde kørt hurtigere end tilladt.

Skepsis

I første omgang valgte retten dog ikke at tro på familien, og efter at have modtaget skriftligt vidneudsagn fra en ekspert på området, som vurderede, at GPS'en ikke var troværdig, tabte familien Malone sagen.

Men Shaun Malones forældre ville ikke give op og ankede sagen.

Denne gang blev den samme ekspert kaldt ind sammen med en ekspert, som familien Malone selv havde hyret.

Den oprindelige ekspert, Dr. Stephen Heppe, havde nu skiftet mening, og denne gang gav han familien ret.

Ifølge hans nye vidneudsagn var GPS'en præcis indtil cirka 1,5 kilometer i timen, og at politiets måling derfor var forkert.

På godt og ondt

Dommeren kommer først med sin kendelse i oktober, men allerede nu har retssagen sat gang i spekulationer om, at GPS kan være et vigtigt værktøj i kampen mod uretfærdige fartbøder.

Bagsiden af medaljen er så, at politiet omvendt har lettere ved at bekræfte ens lovovertrædelse, hvis den har fundet sted.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere