Artikel top billede

Yahoo i smæde-kampagne mod truende investor

Yahoo trækker alle våben i kampen mod skarpretter-investoren Carl Icahn. Frem af lommerne kommer nu en smæde-kampagne.

Computerworld News Service: Yahoo har tilføjet en knap på selskabets hoved-hjemmeside, der linker til en side, som opfordrer selskabets aktionærer til at stemme imod investorens Carl Icahns planer for selskabet.

Dermed skærper Yahoo tonen i dagene op til Yahoos årlige generalforsamling.

Linket findes på en knap, der hedder "Your Yahoo! Your Vote," og den pågældende side tjener klart det formål at miskreditere Carl Icahn, der arbejder for at indsætte en helt ny Yahoo-bestyrelse for på denne måde at gennemføre et salg til Microsoft.

På siden findes en liste over selskaber, som Yahoo bedyrer, at Carl Icahn har været involveret i med notater om, hvordan aktiekursen for hvert enkelt selskab har udviklet sig, siden Carl Icahn gik ind i dem.

Ifølge Yahoo har alle de 15 selskaber på listen bortset fra tre haft faldende aktiekurser, siden Carl Icahn gik ind i dem.

De pågældende firmaer inkluderer Motorola og Blockbuster.

Med fed skrift på toppen af siden, citerer Yahoo en Wall Street Journal-artikel, hvor Carl Icahn siger: "Det er svært at forstå disse teknologi-selskaber."

Det sker angiveligt i et forsøg på at portrættere Icahn som en mand, der ikke er i stand til at udarbejde en fornuftig plan for et teknologi-firma som Yahoo.

Sitet linker desuden til pressemeddelelser fra Yahoo, breve til aktionærerne samt information om, hvordan aktionærerne kan indgive deres stemmer.

Yahoo planlægger at holde den årlige generalforsamling 1. august. Hele bestyrelsen er på valg, og Carl Icahn har [url=indstillet en helt[/url] ny bestyrelse bestående af hans egne folk, ligesom hans væbnere har opkøbt mange Yahoo-aktier.

Mange Yahoo-aktionærer raser over, fordi den nuværende Yahoo-bestyrelse kiksede muligheden for at sælge selskabets til Microsoft med fed fortjeneste.

I stedet fastholdt den nuværende bestyrelse, at Yahoo er mere værd end Microsofts tilbud. Den holdning fik et skud for boven, da Microsoft efter tre måneders bejlen trak sit tilbud. Det fik nemlig Yahoo-kursen til at styrtdykke.

Carl Icahn har tidligere sagt, at Microsoft har indvilget i at genoverveje et nyt tilbud på Yahoo, hvis selskabet får ny bestyrelse.

På sin egen blog har Carl Icahn endnu ikke reageret på Yahoo-websiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere