Artikel top billede

EU: Sms i udlandet skal koste maksimalt 82 øre

EU--Kommisionen vil have, at prisen for at sende en sms fra udlandet må koste maksimalt 82 øre. På længere sigt vil kommisionen have prisen helt ned på 30 øre.

Det skal maksimalt koste 82 øre at sende en sms-besked fra udlandet, hvis det står til EU-Kommissionen, der vil tvangsregulere sms-prisen.

På længere sigt er det Kommissionens mål, at prisen skal helt ned på 30 øre.

I dag tager teleoperatørerne væsentligt højere priser, når kunderne låner udenlandske operatørers net.

Den gennemsnitlige pris for at sende en besked fra en udenlandsk operatørs net er i dag på 2,16 kroner.

Det oplyser EU-Kommisionen, som også har planer om at regulere prisen for datatrafik, hvis ikke mobiloperatørerne selv sænker priserne drastisk i løbet af de kommende uger.

"Prisen for at få adgang til internettet på en mobiltelefon i udlandet er også alt for dyr," siger Viviane Reding, der er EU-kommissær på teleområdet.

Kigger også på datapriser

I løbet af de kommende måneder vil EU-Kommissionen komme med et udkast til at ændre de eksisterende regler, der regulerer teleområdet.

Det nye udkast vil udover sms-priserne også tage stilling til prisfastsættelsen af opkald og muligvis priserne for datatrafik.

Målet er, at den nye lovgivning skal træde i effekt allerede før EU-borgerne tager af sted på sommerferie til næste år. Men først skal forslaget vedtages af EU-parlamentet og medlemslandenes parlamenter.

EU-Kommissionen har offentliggjort en hjemmeside, der kan give EU-borgerne et overblik over de europæiske sms-priser, før de tager af sted på ferie.

Hjemmesiden kan besøges her.

EU-Kommissionens nye hjemmeside med sms-priser viser, at den belgiske mobiloperatør Proximus tager 5,60 kroner, hvilket er den højeste pris i EU.

Hjemmesiden viser også, at den østrigske mobiloperatør Mobilkom er klassens duks.

Det østrigske selskab tilbyder en ferie-pakke med 100 sms-beskeder. Det svarer til 75 øre per besked, hvilket er lavere end den maksimale pris, som EU-Kommissionen har tænkt sig at fastsætte.

Viviane Reding mener, at det østrigske tilbud er et særtilfælde.

"Det er én operatør ud af 90. Det er langt fra nok til at imponere mig," siger hun.

Inspiration fra Danmark

Kommissionen sætter prisen til 82 øre, fordi det er den pris, der er blevet foreslået af European Regulators Group, der er et særligt forum bestående af de myndigheder, der regulerer priserne i de 27 EU-medlemslande.

Viviane Reding mener, at prisen før falde til cirka 30 øre, der er en pris, som er fastsat i undersøgelse foretaget af den danske IT- og Telestyrelse. En undersøgelse, der tidligere har fået videnskabsminister Helge Sander til at kræve lavere priser på området.

"De danske udregninger er meget stærk indikator, som alle EU-landene bør følge på lang sigt," siger Viviane Reding.

Daniel Pataki, der er formand for European Regulators Group, er enig i, at de danske priser er en god rettesnor for den fremtidige prisfastsættelse. Men han gør også opmærksomhed på, at de danske priser ikke nødvendigvis kan overføres direkte til hele EU, fordi de enkelte markeder kan adskiller sig fra hinanden. Danmark skiller sig blandt andet ud ved landets begrænsede størrelse.
Undersøgelsen fra den danske IT- og Telestyrelse er baseret på et omkostningsniveau, der er væsentligt lavere end i mange andre EU-lande.

Datapriser giver regningechok

Det er et mindre entydigt billede, der tegner sig, når EU Kommissionen kigger på priserne for datatrafik, siger Viviane Reding. Hun gør opmærksom på, at der er tegn på at priserne for datatrafik er begyndt at falde i løbet af de sidste måneder. Men det kan stadigvæk være op til 1000 gange dyrere at bruge sin mobiltelefon til at hente data i udlandet end i brugerens hjemland. Derfor advarer Viviane Reding teleoperatørerne om, at priserne på datatrafik også kan blive udsat for regulering, hvis ikke teleoperatørerne selv tager initiativ til væsentlige prisfald.

Viviane Reding mener, at de store prisforskelle på datatrafikken kan give telekunderne, hvad hun kalder et "regningechok", når kunden modtager sin regning efter en ferie.

"Det er sket for mine børn. Efter vi fik en chokerende regning, har de ikke længere lov til at bruge deres mobiltelefon i udlandet," siger EU Kommissæren

Priserne for at gå internettet med mobilen i udlandet veksler fra 1,87 kroner per megabyge til hele 119 kroner per megabyte. Gennem det sidste år er den gennemsnitlige pris per megabyte faldet fra 39 kroner til 27 kroner. Men prisen skal længere ned, understreger Viviane Reding.

EU Kommissionen vil komme med et forslag til en engrospris for teleoperatørerne - det er den pris, som operatørerne tager overfor hinanden.

Viviane Reding har besluttet, at der endnu ikke skal gennemtvinges en maksimal detailpris på datatrafikken, men hun vil ikke afvise, at det kan komme på tale, hvis der dukker flere historier om chok-priser.

Den danske IT- og Telestyrelse har konkluderet, at priserne på datatrafik ved brug i udlandet kan komme helt ned på 8.8 kroner per megabyte. Viviane Reding siger, at hun håber, at alle europæere en dag vil få gavn af en så lav en takst.

Tom Philips fra GSM Association mener, at EU Kommissionen er alt for fikseret på at regulere priserne.

"Kommissionens forslag truer både væksten og konkurrencen på telemarkedet, "siger Tom Philips og tilføjer:

"Forskellige markeder har forskellige omkostninger. Det gælder på alt fra skatter og afgifter til forskellige lønniveauer. Derfor bør priserne basere sig på de forhold, der er på de lokale markeder og ikke dikteres af en vision om et fælles Europa," sig Tom Philips.

Oversat af Jacob Ø. Wittorff




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere