Artikel top billede

Dele af stjålet DTU-computer på vej tilbage

32 processorkerner ud af de 144, der blev stjålet fra DTU sidste år er på vej tilbage til Lyngby.

Fire ud af 18 supercomputer-CPU-boards, der sidste år blev stjålet fra DTU er blevet fundet af britisk politi. DTU har nu udfyldt det nødvendige papirarbejde og håber snart at se CPU'erne igen. De fire boards rummer tilsammen 32 processorkerner.

Præcis hvor hurtigt processen med at få processorerne tilbage til DTU i Lyngby er, tør Henrik Madsen, leder for Center for High Performance Computing på DTU, ikke sige.

"Vi håber på snart at se dem igen. Vi har et stort behov for high performance computing," siger han.

Delene blev opdaget Metropolitan Police i London i forbindelse med en handel, der også indeholdt engelske tyvekoster. Køberen var angiveligt et større amerikansk selskab.

Lyngby Politi offentliggjorde kort efter tyveriet overvågningsbilleder fra kuppet, men det har indtil videre ikke ført til nogen mistænkte.

Øget regnekraft

Umiddelbart efter tyveriet købte DTU nyt hardware, så den stjålne regnekraft ikke skulle undværes. Frygten for at miste opgaver for blandt andre Airbus gjorde det nødvendigt.

"Vi kunne se, at det simpelthen ville blive for dyrt, hvis vi ikke bragte vores kapacitet op på niveau med det samme," siger Henrik Madsen.

Derfor er DTU's supercomputerkapacitet i dag noget større end inden tyveriet. Alligevel vil de hjemvendte CPU'er falde på et tørt sted.

"For den samlede regnekapacitet vil de fire boards ikke betyde så meget. Måske tre-fem procent, men det vil give lidt flere forskergrupper adgang til arbejdet med supercomputere, hvilket der er stort behov for," siger Henrik Madsen.

Øget sikkerhed

Mere end et år er gået, siden et hold professionelle tyve skaffede sig adgang til computeren, og lynhurtigt pillede de 18 CPU-kort ud. Tilsammen 144 CPU-kerner.

Nu er fire altså fundet og på vej tilbage. Henrik Madsen tør ikke rigtig håbe på at se flere af de forsvundne processorer.

"Hvis vi er heldige ser vi nok 4 boards mere. Egentlig havde jeg troet de ville blive solgt samlet et eller andet sted, men det ser ikke ud til at være tilfældet," siger han.

For at undgå at sagen gentager sig har DTU øget sikkerheden omkring supercomputerne, men nægter dog at gå i detaljer - af sikkerhedsgrunde.

"Det ville være meget svært at gøre det samme i dag. På den anden side var det også meget svært før. Der var tale om top-professionelle tyve, så man kan ikke være 100% sikker på, at det aldrig kan ske igen," siger Henrik Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis