JBuilder får et X

Borland udvikler efterhånden nye versioner af sit Java-udviklingsprogram JBuilder på halvårsbasis. Nu er det blevet til nummer 10, som bliver døbt JBuilder X.

Indhold

I går annoncerede Borland den tiende version af dets Java-flagskib JBuilder. Den nye version, som i Apple-stil får navnet JBuilder X, kalder Borland selv for den væsentligste opdatering i to år. Hentydningen til Apple er ikke helt tilfældig, da JBuilder X er den første version af programmet, som kan afvikles under Apples Mac OS X.

Den forrige version 9, som kom på gaden for kun et halvt års tid siden, indeholdt ganske få nyheder i forhold til den foregående version.

Blandt nyhederne i den nye JBuilder X er forudsigeligt nok flere visuelle værktøjer. Visuelle værktøjer som de kendes fra RAD-værktøjer, er den helt store dille blandt Java-udviklingsværktøjer for tiden.

De visuelle værktøjer i version 10 kan benyttes til udvikling af webtjenester, samt til modellering af Struts-applikationer. Struts er et rammeværk til udvikling af Java-baserede web-applikationer. Der er også et grafisk værktøj til deployering, som er den proces hvor en server-applikation installeres og igangsættes.

Den nye udgave byder også på forbedret refactoring, som er automatiseret omskrivning af kode, samt understøttelse af open source Java-serveren JBoss.

Som sædvanlig kommer JBuilder i flere versioner. Den skrabede gratis udgave, JBuilder Personal Edition, som reelt kun har kunnet anvendes i forbindelse med undervisning, bliver nu omdøbt til JBuilder Foundation. Begrænsningerne på anvendelse af denne version fjernes, så det nu må benyttes til at udvikle kommercielle applikationer med. Ved hjælp af Borlands OpenTols API kan den gratis version også udvides med tredjeparts-funktioner, som det kendes fra eksempelvis Eclipse.

Programmet kommer på gaden i slutningen af november, og priserne for de to kommercielle udgaver, Developer og Enterpise, plejer at ligger i omegnen af henholdsvis 10.000 kroner og 40.000 kroner med moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere