Artikel top billede

”Vi er klar til børsen, men børsen er ikke klar til os,” siger direktør Lars Thinggaard, Milestone Systems. Foto: Torben Klint

Software-firma får 'foræret' 127 millioner kroner

Venturefonden Index Ventures investerer nu 127,5 millioner kroner i danske Milestone Systems. ”Vi havde ikke brug for pengene,” lyder det fra den glade direktør.

Milestone Systems, der producerer software til styring af digital videoovervågning, har siden den blev grundlagt for 10 år siden udelukkende baseret sin fremgang på organsisk vækst.

”Det er lykkedes for Milestone Systems at fastholde en stabil og kontinuerlig årlig vækst på mellem 40 og 60 procent, siden vi blev etableret,” siger direktør Lars Thinggaard.

Tilførslen af 127,5 millioner fra den europæiske investeringsfond Index Ventures markerer slutningen på den tendens.

”Vi skal stadig vækste, men det vil ikke længere kun være organisk. Nu har vi mulighed for også at foretage opkøb,” siger direktør i Milestone, Lars Thinggaard.

Index Ventures er den første eksterne investor i Milestones historie.

Børsklar

Milestone havde planer om, at blive børsnoteret for et års tid siden, men kunne ikke lide vejrudsigten på børserne.

”Vi er klar til børsen, men børsen er ikke klar til os,” siger Lars Thinggaard, og gætter forsigtigt på, at børsnoteringen vil finde sted inden for de næste 18-36 måneder.

Indtil da skal pengene fra Index Ventures gøre virksomheden endnu mere attraktiv.

Milestone Systems har salgskontorer i ni lande og planlægger at åbne endnu flere regionale kontorer for at kunne understøtte sine partnere. Den udvidelse kan sagtens komme til at foregå via opkøb, men Lars Thinggaard er også åben over for tanken om opkøb af mindre teknologivirksomheder, der kan understøtte Milestones strategi.

Selv om pengene er et velkomment tilskud, understreger direktøren, at Milestone ikke umiddelbart stod i pengeproblemer.

”De sidste 10 år har vi finansieret vores vækst med bankfinansiering, og det kunne vi sagtens have fortsat med indtil 2012. Men bankerne kan godt være lidt besværlige at danse med, så derfor besluttede vi, at tage nogle kontanter ind,” siger Lars Thinggaard.

”Vi havde ikke rigtig brug for pengene, og det er jo et udmærket udgangspunkt for forhandling,” siger han.

IP-baserede overvågningsløsninger, som dem Milestone producerer er i kraftig vækst, og ifølge analysefirmaet IMS Research vil det globale marked for videoovervågning nå 12 milliarder dollars, næsten 57 milliarder kroner, i 2012.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere