Artikel top billede

Malou Aamund flirter med statens it

Mens Gitte Seeberg forlader Folketinget, befinder Malou Aamund sig udmærket hos Venstre. Hun har blandt andet holdt it-møde med skatteministeren om statens nye it-center.

Den tidligere Ny Alliance-politiker Gitte Seeberg meddelte i går, at hun forlader Folketinget til fordel for en toppost i Verdensnaturfonden.

En anden afhopper fra Ny Alliance, partiets tidligere it-ordfører, Malou Aamund, lader imidlertid til at befinde sig fint i politik.

Politikeren med en fortid som IBM-salgschef har blandt andet holdt møde med skatteminister Kristian Jensen (V) om statens kommende store it-driftcenter.

Centeret kommer til at omfatte 650 mand og skal varetage driften for næsten alle myndigheder i staten.

Nærige med detaljer

Både skatteministeren og Malou Aamund bekræfter over for Computerworld, at it-mødet har fundet sted.

Men de to er ikke videre interesserede i at fortælle i detaljer, hvilke aspekter af statens it-center, der blev drøftet på mødet.

Dog forklarer Malou Aamund, at hendes ekspertise består i ledelsesmæssig erfaring, og at det desuden var et kort møde.

"Vi drøftede ganske enkelt et par ledelsesmæssige udfordringer ved komplekse sammenlægninger," siger Malou Aamund kortfattet.

Malou Aaamund afviser samtidig, at hun på trods af it-mødet efter skiftet til Venstre, er blevet regeringens it-rådgiver.

"Nej, jeg har forladt it-branchen og fungerer hverken som rådgiver eller it-ordfører. Jeg har rigeligt at gøre med innovation og uddannelse," siger hun.

I dag fungerer hun som innovationsordfører for partiet Venstre.

Store it-armbevægelser

Da Malou Aamund kæmpede på samme hold som Naser Khader og Anders Samuelsen, var it-armbevægelser store hos partiet.

"Ny Alliance er det eneste parti i Folketinget, som giver it topprioritet," lød det dengang.

Malou Aamund kritiserede især regeringens indsats omkring terrorpakken.

"Terrorloven er gået for vidt. Folk har krav på at vide, hvad der sker med oplysningerne," sagde hun.

På samme måde skulle samtlige fag i folkeskolen gennemgås for at sikre, at it var godt nok repræsenteret.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer