Artikel top billede

Hjemmelavet it-system holder styr på 100.000 gæster

Hvordan holder man styr på de godt 100.000 gæster og frivillige, som de seneste dage har tjekket ind og ud på Roskilde Festival? Svaret er et egenudviklet it-system baseret på MySQL og Linux.

70.000 betalende gæster. Godt 30.000 frivillige og mere end 180 musiknavne.

Alle bliver de i al ubemærkethed bundet sammen af Roskilde Festivals egenudviklede it-system, der holder styr på alt lige fra budgetlægning over booking af festival-bands til check-in af de mange gæster samt hvornår og hvor de frivillige skal arbejde.

"Der findes ikke noget decideret festival-system. Derfor har vi udviklet vores eget," fortæller Michael Redlich, der står med ansvaret for 18 frivillige udviklere til festivalens it-system.

Baseret på Linux

Udviklingen af Roskilde Festivals it-system foregår på Linux-distributionen OpenSUSE og indeholder ind til videre godt 10 forskellige databaser.

I udviklingen af it-systemet bruges MySQL, XSL, XML og PHP.

Der bliver ikke stillet krav til de frivillige udviklere om at anvende bestemte applikationer i kodningen af databaserne, så længe man lever op til at kunne håndtere ovennævnte.

"Det er i orden at kode i Notepad, hvis man har lyst, men en del bruger Eclipse. Det gør det lidt nemmere," siger Michael Redlich.

Hoster selv databaser

De frivillige udviklere bruger typisk 15 timer om måneden på at videreudvikle og vedligeholde it-systemet.

Under festivalen består arbejdet dog i at yde support på systemet til de andre afdelinger på Roskilde Festival, der bruger systemet ved check-in af gæster og for eksempel bestilling af varer.

De store belastningsproblemer skulle man dog være forskånet for i år, fortæller Michael Redlich.

Altomfattende

Ind til for ganske nylig havde Roskilde Festival en fuldtidsansat til at tage det store slæb med at få it-systemet op at køre.

Bjørn Højmark, der nu 'blot' er frivillig på udviklingsholdet, startede i 2003 på at etablere systemet, som det ser ud i dag.

I starten registreredes kun ind- og udlevering af varer, fortæller han.

Men nu omfatter systemet al ud- og indlevering – det vil sige, at udstyr og så videre også registreres i systemet i dag.

Derudover foregår de forskellige afdelingers budgetlægning ligeledes i det egenudviklede system, der så kan spille sammen med det overordnede økonomisystem Navision.

Databaserne hoster Roskilde Festival også selv og her anvender man også Linux-distributionen OpenSUSE.

”Det er kun front-enden, altså ude hos brugerne, der kører på Windows – endnu,” siger Bjørn Højmark med et skævt smil.

Få overblikket over it-systemets forskellige databaser her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer