Artikel top billede

FRA: Medarbejder lækkede afslørende dokument

Et afslørende hemmeligstemplet dokument om FRA-overvågning blev lækket af medarbejder, mener den omdiskuterede svenske myndighed.

Den omdiskuterede svenske myndighed Forsvarets Radioanstalt mener, at en medarbejder op til Riksdagsbeslutningen om en ny overvågningslov 16. juni udleverede et hemmeligstemplet dokument til svensk tv.

Dokumentet var medvirkende til afsløringen af, at Forsvarets Radioanstalt i op mod 10 år har overvåget svensk kommunikation.

En historie, som svensk tv bragte aftenen før Riksdagens forhandlinger om den nye overvågningslov, der giver Forsvarets Radioanstalt vidtgående beføjelser til at overvåge kommunikation ind og ud af Sverige.

Derfor indleder den svenske rigsadvokat nu en såkaldt forundersøgelse til en sag om overtrædelse af tavshedspligten, skriver Sveriges Television.

Det lækkede dokument dokumenterer en spørgetime hos Forsvarets Radioanstalt i februar 2007. Indholdet gør det klart, at det har været myndighedens hensigt at give indtryk af, at Forsvarets Radioanstalt ikke gemmer større mængder data.

Forsvarets Radioanstalt har siden foråret 2007 på hjemmesiden forklaret offentligheden, hvordan efterretningsarbejdet foregår.

Myndigheden skriver blandt andet, at 'Den tilgængelige information lagres i real-tid, hvilket indebærer at størstedelen af data aldrig gemmes'.

Men en ansat har ifølge det hemmelige dokument under spørgetimen spurgt cheferne, hvorfor man på myndighedens hjemmeside skriver dette, når man jo netop arbejder ved at lagre data.

Ifølge den ansatte lagres der netop "store mængder data, som senere gennemsøges."

I det hemmeligstemplede dokument beskriver en chef, hvad den for nylig vedtagne lov vil komme til at betyde for Forsvarets Radioanstalt.

Her fremgår det, at "den vil tvinge os til at være mere præcise i vores udvælgelse og vores arbejde. Den tid, da vi kunne indhente al tilgængelig trafik om bestemte ting og senere, er af flere grunde forbi."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere