Artikel top billede

Sikkerhedsproblem opdaget i ny digital signatur

Der er nye muligheder for phishing-angreb via den digitale signatur, som PBS introducerede for to dage siden. PBS er opmærksom på problemstillingen.

Det PBS-ejede selskab DanID kunne i onsdags med store smil afsløre, at den kommende digitale signatur bliver mobil og baseret på engangskoder.

Men mundvigene peger ikke opad på alle sikkerhedseksperter, efter de har kigget den digitale signatur version 2.0 efter i sømmene.

"Den nye digitale signatur er ikke perfekt rent sikkerhedsmæssigt, og man kan og bør allerede begynde at kigge på næste version," siger formand for Rådet for Større It-sikkerhed, Christian Wernberg-Tougaard til Computerworld.

Nye problemer

Den nye digitale signatur virker således, at når en borger anvender signaturen på en webside, skal der indtastes et brugernavn, en fast hemmelig kode og en engangskode.

Kombinationen med engangskoder og central lagring af den digitale signatur, gør ifølge Videnskabsminister Helge Sander (V) løsningen sikker og samtidig mobil.

Christian Wernberg-Tougaard mener, at fleksibiliteten, mobiliteten og sikkerheden trods alt er forbedret i DanID's digitale signatur. Men den nye løsning åbner samtidigt for en række nye problemstillinger.

"Løsningen med den centrale nøgle gør, at det på nogle områder bliver nemmere at bryde ind med keyloggere og især man-in-the-middle-angreb," forklarer han.

Man-in-the-middle-angreb går ud på, at phishere går mellem brugeren og et selskabs hjemmeside. Det sker ved, at phisheren opretter en hjemmeside, der eksempelvis ligner Danske Banks eller SKATs hjemmeside.

Når brugeren så prøver at logge på sin konto med brugernavn, password og sin engangskode, vil vedkommende få en fejlmeddelelse, hvorefter phisheren kan gå til Danske Banks rigtige hjemmeside og logge på med sine nyerhvervede oplysninger.

Alt på ét bræt

Sikkerhedsekspert og direktør Ulf Munkedal fra selskabet FortConsult skriger heller ikke af begejstring for sikkerheden i den nye digitale signatur.

PBS har erfaring med sikkerhed

"Sikkerheden er ikke forbedret væsentligt. Løsningen er mere robust i forhold til oprettelse af bagdøre, men ikke for phishing-angreb via eksempelvis man-in-the-middle-angreb," siger han.

Samtidigt understreger han, at det datacenter, hvor de centrale nøgler ligger, bør sikres bedre end kronjuvelerne.

"De nøgler giver jo ikke kun adgang til bank-konti, men til alle danskernes digitale løsninger i det offentlige og private. Man har sat alt på ét bræt med den centrale løsning. Så længe der ikke går noget galt, så kan det jo være fornuftigt nok," siger Ulf Munkedal.

Rutineret på sikkerhed

PBS' pressechef Søren Winge beroliger befolkningen med, at PBS har mange års erfaring med at håndtere ekstremt følsomme kortoplysninger fra eksempelvis Dankort og internationale kreditkort.

Han forklarer også, at PBS har gransket flere forskellige tænkte sikkerhedstrusler herunder man-in-the-middle-angreb, og erkender at der i teorien kan ske phishing-angreb via den nye digitale signatur.

"Men det er meget, meget teoretisk, og vi gør vores ypperste for at forhindre det," siger Søren Winge.

Han forklarer, at phisheren skal sætte sig mellem brugeren og eksempelvis Danske Bank og lokke log-in og passwords ud nærmest simultant med, at han selv indsætter oplysningerne på den rigtige hjemmeside.

"Hvis brugeren ikke finder det meget påfaldende, at det vil tage ekstra tid at logge på, så lægger vi ydermere et ekstra sikkerheds-lag ind i Java-appletten, som er både grafisk genkendelig og teknisk svært at kopiere," lyder det fra Søren Winge.

PBS forventer, at de første nye digitale signaturer bliver spyttet ud og er klar til brug ved udgangen af 2008.

Man skal dog ikke forvente at få en digital signatur, når julehandlen er på sit højeste.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere