Artikel top billede

Microsoft frigiver Hyper-V

Aggressiv prissætning skal udfordre VMware indenfor virtualisering. Analytiker påpeger nøglefeatures som Hyper-V mangler. VMware klar til kamp med Microsoft.

Som forventet frigav Microsoft i går aftes sin virtualiseringsteknologi Hyper-V.

Da virtualisering giver mulighed for at køre flere virtuelle servere på een fysisk server, kan virksomheder konsolidere mængden af applikationer på et færre antal fysiske servere end hidtil.

Hyper-V giver mulighed for at køre flere forskellige styresystemer - eksempelvis både Windows og Linux - på samme tid på den samme fysiske server.

Hyper-V, som har haft kodenavnene Viridian og Windows Server Virtualization, vil blive
inkluderet i Windows automatic update 8. juli i år.

Hyper-V er gratis for de fleste versioner af Windows Server 2008. Det fås også som enkeltstående produktmed navnet Hyper-V Server. Det koster omkring kr. 135 per server.

Tidlig lancering

Lanceringen sker to måneder før den deadline Microsoft havde givet sig selv. Microsoft havde lovet, at Hyper-V ville blive frigivet seks måneder efter lanceringen af Windows Server 2008, hvilket var i slutningen af februar.

Hyper-V var således planlagt at komme til august, men allerede i maj antydede Microsoft, at lanceringen af Hyper-V ville ske tidligere.

Trods den tidlige lancering, har Hyper-V projektet ikke været uden problemer. Forrige sommer var virtualiseringsprojektet ramt af mange forsinkelser, hvilket medførte at flere planlagte features til Hyper-V blev droppet. Deriblandt live migration, som gør det muligt for brugere at flytte kørende virtuelle maskiner rundt mellem forskellige fysiske servere.

Den feature er nu planlagt til at komme med Windows Server 2008 R2. Der er ingen annonceret frigivelsesdato for Release 2 af Windows Server 2008.

Analytikervurdering

Med lanceringen af Hyper-V som gratis download for Windows Server 2008 brugeres og en pris på kun kr. 135 som enkeltstående produkt underbyder Microsoft virtualiseringsmarkedet i voldsom grad.

Den dominerende virtualiseringsleverandør VMware
tager eksempelvis omkring kr. 14500 for sin ESX og kr. 2500 for ESXi.

Analytikere fremhæver dog, at selvom Microsofts Hyper-V i mange tilfælde er godt nok, så er der stadig mange grunde for en virksomhed at vælge VMware.

"Det er et spørgsmål om funktionalitet," siger Forrester analytikeren Christopher Voce til IDG News Service. "VMware er et modent produkt på flere områder. De fører over Microsoft når det kommer til produkternes features."

Analytikeren fremhæver, at Microsoft's Hyper-V mangler to nøglefeatures som VMware besidder. Blandt andet den live migration, som blev droppet forrige sommer.
En anden vigtig feature som VMware har er "hot add," muligheden for at tilføje memory til en virtual server, mens den kører.

Microsoft vil inkludere de features i fremtiden, men de ønskede ikke at forsinke lanceringen af Hyper-V, blot fordi der manglede nogle features, vurderer Christopher Voce.

"Det var et spørgsmål om at få produktet ud på markedet," siger han til IDG News.

"Hyper-V er en fornuftig mulighed hvis du primært ønsker at konsolidere dine servere og specielt hvis dine systemfolk mest kender til Microsoft-teknologi," mener Christopher Voce.

Microsoft aggressive prissætning vil påvirke VMware.
VMware har ikke sagt, at virksomheden vil sænke sine priser, men allerede nu tilbyder den VMware Server, som er en neddroslet gratis version af VMwares virtualiseringsteknologi.

VMware har forskellige virualiseringsprodukter til forskellige opgaver. Priserne går fra omkring 2.500 for ESXi til omkring 28.000 kroner for VMware Infrastructure Enterprise.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren