Artikel top billede

"Vi skal være det største og vigtigste sikkerheds-firma i verden," siger CEO David Dewalt til Computerworld. Foto: Kim Stensdal

McAfee-direktør: Sådan vil vi spinde guld

Interview: Markedet for sikkerhedsprodukter er i rivende vækst, og McAfee er en af de virksomheder, der spinder guld. Computerworld har mødt David Dewald, CEO i McAfee.

McAfees CEO, David Dewalt, har umiddelbart god grund til at være tilfreds.

For det første får han ifølge finansmagasinet Forbes en årsløn på omkring 9,5 millioner kroner.

For det andet befinder han sig i en ganske lukrativ industri, der ifølge analysehuset Gartner voksede med hele 19,8 procent sidste år, så den i dag omsætter for 51,2 milliarder kroner.

Og for det tredje er han direktør for verdens næststørste sikkerheds-leverandør, McAfee, der i de senere år er vokset ganske voldsomt og i 2007 havde en omsætning 6,5 milliarder kroner.

Alligevel er den 43-årige direktør sulten efter mere, fortæller han, da Computerworld møder ham i København.

”Vi skal være det største og vigtigste sikkerheds-firma i verden,” lyder det fra David Dewalt.

Symantec stadigt størst

McAfee sidder ifølge Gartner i dag på 11,8 procent af markedet, et mindre fald fra 2006, hvor markedsandelen lød på 12, 3 procent.

De største konkurrenter, Symantec (26,6 procent) og Trend Micro (7,8 procent), mistede også markedsandele i samme periode. Alligevel nægter David Dewalt at tale om negative tendenser.

”Vi er ikke på vej ned, vi accelerer faktisk og øger vores markedsandel. Når tallene viser, at vi falder, er det fordi Gartner har inkluderet nogle nye spillere, der for eksempel laver compliance og kryptering, og det får det til at se ud, som om de traditionelle sikkerhedsleverandører bliver mindre.”

”Vi er dedikerede til sikkerhed, mens nogle af vores konkurrenter også laver andet end sikkerhed. Så vi er fokuserede, og gabet mellem Symantec og McAfee er da også blevet hurtigt mindre de sidste fire-fem kvartaler,” siger David Dewalt, selvom Gartner-tallene viser, at Symantec er mere end dobbelt så store som McAfee.

Microsoft en trussel?

David Dewalt har været CEO i McAfee siden april 2007. Firmaet, der blev grundlagt i 1987, har i dag 4472 ansatte og hovedsæde i Santa Clara på den amerikanske vestkyst.

Nogle hundrede kilometer længere mod nord holder Microsoft til, og netop Microsoft har tidligere bekymret de traditionelle sikkerhedsleverandører.

I 2006 forsøgte McAfee således – sammen med konkurrenten Symantec – at få Microsoft til at droppe sine sikkerheds-funktionaliteter i Vista af frygt for at blive kørt bag af dansen af software-kæmpen fra Seattle.

I dag afviser David Dewalt dog, at Microsoft skulle udgøre en trussel mod blandt andre McAfee.

”Vi ser det faktisk som en mulighed. Det er mit mål, at vi skal være Microsofts bedste partner. Microsoft er så store og vigtige, at hvis vi ikke er en god partner, så gør vi ikke det bedste for vores egne kunder,” lyder meldingen i dag.

Men hvorfor skal købe McAfee-produkter, hvis Windows kan klare sikkerheden?

”Det gør Windows heller ikke. Microsoft har et antivirus-produkt, men de mangler for eksempel en personlig firewall, beskyttelse mod datatab og netværkskontrol for virksomhederne. Så du får kun lidt beskyttelse fra Microsoft, og vores mål er at give dig den fulde beskyttelse,” siger David Dewalt fra McAfee.

Læs i morgen: Interview med David Dewalt om de største sikkerheds-udfordringer for erhvervslivet i dag og i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere