Artikel top billede

Danske it-leverandører overser de handicappede

Danske it-leverandører dumper i test om elektronisk tilgængelighed. De elektroniske blanketter, som det offentlige bruger, designes ikke, så de kan anvendes af handicappede.

It-leverandørerer designer ikke elektroniske blanketter, så de kan anvendes af handicappede.

Det fremgår af en ny tilgængelighedstest udført for Center for Lige­be­handling af Handi­cappede.

De elektronisk blanketter er dem, der bruges, når der skal søges om boligsikring og andre ydelser fra det offentlige.

Det er især et problem for personer, der ikke kan betjene en mus, og for blinde, der er afhængige af et program, der læser teksten på skærmen højt, fortæller Lars Ballieu Christensen, som er tilgængelighedskonsulent hos konsulentfirmaet Sensus, der har udført testen.

I testen dumper it-leverandørerne Dafolo, KMD, Kommuneinformation, Resultmaker og Logiva (ikke at forveksle med Logica, red.) med et brag.

Lars Ballieu Christensen mener, at de dårlige resultater skyldes, at leverandørerne ikke er opmærksomme på problemstillingen.

"Leverandørerne dumper på grund af manglende viden om problemet. De tænker ikke nok i tilgængelighed, til gengæld går de meget op i, at blanketterne skal ligne de fysiske blanketter, som vi henter hos kommunen," siger Lars Ballieu Christensen.

Lars Ballieu Christensen arbejder til daglig med synshandicappedes udfordringer, da han i samarbejde med Svend Thougaard fra Synscenter Refsnæs har udviklet oversættelsesmaskinen RoboBraille, der kan oversætte dokumenter til enten syntetisk tale eller forkortet punktskrift.

Tilgængelighed er dyrt

Det afviser Danmarks største leverandør af elektroniske blanketter, Dafolo.

Her er forklaringen, at det i mange år har været alt for dyrt at sikre elektronisk tilgængelighed.

"Vi har hele tiden været opmærksomme på problemet, men først nu er det blevet muligt at sikre tilgængeligheden til en realistisk pris. Derfor vil vores kommende løsninger også være fuldt tilgængelige," siger Orla Pedersen, der er udviklingschef hos Dafolo.

Siden 1. januar 2008 har tilgængelighed været en del af Folketingets krav om åbne standarder. Men reglerne omfatter kun løsninger, der er taget i brug efter 1. januar 2008, og derfor afslører testen ikke brud på kravene om åbne standarder.

Et stort problem

Men ikke desto mindre er den manglende tilgængelighed et stort problem for mange mennesker.

Ifølge Center for Ligebehandling af Handicappede er det især et problem, fordi de handicappede, der rammes af tilgængelighedsproblemet, i forvejen tilhører den del af befolknigen, der har mest til kontakt til det offentlige.

"Når de elektroniske løsninger ikke fungerer, bliver du ofte nødt til at møde fysisk op på kommunen. Det er et problem for mange handicappede. Ikke mindst fordi manglende tilgængelighed betyder, at man oplever sit handicap som en meget større belastning i dagligdagen," siger Inger Hindhede Kjær, der er kommunikations-medarbejder hos Center for Ligebehandling af Handicappede.

Men det er ikke blot handicappede, der bliver ramt. Ifølge Lars Ballieu Christensen fra Sensus skaber den manglende tilgængelighed også problemer for internetbrugere, der ikke bruger en Windows-platform, hvilket svarer til 25 procent af alle landets internetbrugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer