Artikel top billede

Administrerende direktør Mikkel Munksgaard er ikke bekymret over Firstcoms overskud på kun 12.000 kroner.

Firstcom vil konkurrere med TDC og Microsoft

Egenudvikling har holdt Firstcoms overskud nær nulpunktet sidste år. Alligevel går firmaet nu i kødet på de noget større konkurrenter i TDC og Microsoft.

Ip-telefoni firmaet Firstcom har stadig svært ved at præstere et ordentligt overskud. Trods en omsætningsfremgang på mere end en million kroner, lander overskuddet i år på kun 12.000 kroner.

Det bekymrer dog ikke den administrerende direktør Mikkel Munksgaard.

"Hvis man ser på sammenlignelige firmaer er vi godt tilfredse med ikke at have tabt penge," lyder det fra Mikkel Munksgaard, der dog regner med, at 2008 bliver året, hvor der kommer et mere solidt overskud.

"Forhåbentlig bliver det i år. Vi kører en rimeligt rentabel drift," siger Mikkel Munksgaard.

Han forklarer, at Firstcom målrettet har investeret i at forbedre virksomhedens løsninger. Det betyder, at der ikke har været plads til overskud. Firstcom har brugt de penge, der var, på udvikling.

"Vi afholder udviklingsomkostninger internt, og vi har nogle folk til at udvikle både til vores systemer og til kunderne," siger Mikkel Munksgaard og tilføjer, at udviklingen bliver relativt billigere, når der kommer flere kunder.

"Vi er kommet til et break even punkt, hvor der begynder at blive mere luft," siger Mikkel Munksgaard.

Klar til konkurrence

I forgårs købte Firstcom ip-telefonidelen af Call Me. Det betyder flere kunder til Firstcom, og den administrerende direktør fortæller, at virksomheden nu er så stor indenfor markedet for hostet ip-telefoni til erhvervslivet, at konkurrenterne er de helt store: TDC og Microsofts communication server.

Mikkel Munksgaard tror dog, at den lille leverandør har en fordel overfor mindre og mellemstore kunder. For Firstcom er endnu ikke en stor nok spiller til at vække opsigt.

"Jeg tvivler på, at TDC og Microsoft ved, hvem vi er, så vi kan opdyrke et nichemarked her. Vi har billigere løsninger, og er klar til at udvide til Sverige senere i år," siger Mikkel Munksgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere