Artikel top billede

Microsoft: Vi genopliver ikke XP i sidste øjeblik

Vi må vinke farvel til XP på mandag, og det ligger helt fast, lyder det fra Microsoft. Der er dog fortsat muligheder, hvis man gerne vil holde fast i systemet lidt endnu.

Computerworld News Service: Microsoft afviser blankt de vedholdende rygter om, at selskabet planlægger en sidste øjebliks-udskydelse af beslutningen om at fjerne Windows XP fra forhandler-hylderne og de fleste pc-producenters produktions-bånd.

I brev til selskabets kunder skriver senior vice president Bill Veghte, at 30. juni er og bliver datoen, hvor Microsoft trækker proppen ud på XP og stopper leveringen af styresystemet til forhandlere.

Ligeledes stopper selskabet 30. juni leveringen til de store computer-producenter, der i en årrække har indbygget styresystemet i deres computere, der dermed er blevet 'født' med XP.

Bill Veghte lader imidlertid døren stå på klem over for de computer-producenter, der fortsat ønsker at sælge nye pc’er præ-installeret med XP.

"Det skal tilføjes, at System Builders (der også er kendt som ’lokale OEM’er) har mulighed for at fortsætte med at erhverve sig Windows XP via vores autoriserede distributører helt frem til 31. januar 2009," skriver han.

Det betyder, at mindre computer-producenter fortsat vil kunne XP gennem de store forhandlere som for eksempel Ingram Micro.

"Alle OEM’er – også de store – har denne mulighed," skriver han.

De flere større computer-producenter har imidlertid allerede stoppet salget af de XP-udstyrede computere. En undtagelse er dog Dell, der i sidste uge besluttede at forlænge sidste frist for indlevering af ordrer på XP-udstyrede apparater til 26. juni.

Beholder downgrade-mulighed

Mange producenter – inklusive Dell og HP – vil fortsætte med at tilbyde XP som en downgrade-mulighed fra Vista.

Bill Veghte mener, at det er en rigtig god mulighed.

"Det giver god værdi, fordi det gør det muligt at anvende Windows XP på nye pc’er i dag, og dernæst overgå til Vista, når du er klar, uden at du af den grund skal betale for en opgradering," skriver han.

I brevet skriver han desuden, at XP ikke forsvinder fra hylderne fra dag til dag, selv om systemet bliver sværere at få fat i fra denne måneds udgang.

Selskabet meddeler på sin hjemmeside, at forhandlere og computer-producenter fortsat kan sælge deres lagervarer.

"Så vi vil fortsat se eksemplarer af styresystemet i månedsvis i takt med, at butikker og pc-producenter sælger ud af deres lagerbeholdning," står der.

Bill Veghte minder desuden brugerne om, at Microsoft vil fortsætte med at supportere Windows XP langt ud i fremtiden.

Ifølge tidligere oplysninger vil den almindelige support fortsætte indtil 14. april 2009, mens den udvidede support vil fortsætte til 8. april 2014.

Oversat af Dan Jensen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere