Artikel top billede

Ny plan for nettet: Køb dit eget toplevel-domæne

Nettets administrations-organ er på vej med ny struktur for nettet. Fra 2009 vil du måske kunne købe dit eget toplevel-domæne som for eksempel .odense.

Kunne du tænke dig at have dine websites liggende på toplevel-domæner som .love, .paris, .copenhagen eller .hate?

Det bliver måske muligt allerede fra næste år.

Tilføjelsen af en lang stribe toplevel-domæner – der skal supplere blandt andet de mest udbredte toplevel-domæner som .com, .org og .net – er nemlig øverst på dagsordenen til den internationale net-styrings-organisation, Icann, store årlige møde.

Mødet løber af stablen i Paris i denne uge med flere end 1.300 delegerede fra 130 lande.

Faktisk bliver der talt om, at mødet skal munde ud i en af de største omkalfatringer af world wide web i nyere tid, hvor det skal blive muligt at købe toplevel-domæner på nærmest hvilket som helst ord.

”Bortset fra .com, .net og .org vil nettets 1,3 milliarder brugere fra begyndelsen af 2009 have mulighed for at ankaffe sig generiske adresser på almindelige ord som .love, .hate eller .city,” siger Icann-chef Paul Twomey til franske Les Echos.

Den endelige afstemning vil finde sted torsdag. Beslutter Icann sig for at godkende den nye ordning, betyder det, at IBM for eksempel kan anskaffe sig et toplevel-domæne, der hedder .ibm, mens Computerworld vil kunne anskaffe sig et domæne, der hedder .computerworld, Herning et domæne, der hedder .herning. Og så videre.

En kvart million

Den nøjagtige pris for at købe et af de nye valgfrie toplevel-domæner er endnu ikke fastlagt, men ifølge forlydender vil den kunne lande på helt op mod en kvart million kroner.

Det betyder, at toplevel-ordningen ikke ligefrem sigter mod private personer, der dog fortsat kan købe en adresse på .com eller lignende for et par hundrede kroner om året.

Med i overvejelserne er også at indgøre toplevel-domæner skrevet med arabiske og kinesiske skrifttegn.
Falder afstemningen ud, så forslaget bliver besluttet, vil ordningen efter alt at dømme blive indført i begyndelsen af 2009.

Ordningen sigter mod at undgå, at nettet skal løbe tør for adresser. I dag er langt de fleste attrative net-adresser på de store og populære toplevel-domæner som .com, .org og .net optaget.

Øger geografien

Til BBC siger Icann-chef Paul Twomey, at de nye adresser vil kunne øge internettets geografi betydeligt.

Den seneste store tilføjelse til nettet toplevel-domænestruktur kom i 2006, hvor .eu blev tilføjet til listen. Dette domæne fulgte i kølvandet på blandt andre .info og .biz, der også figurerer som toplevel-domæner.

For et års tid siden havde omkring 2,5 millioner europæere købt en .eu-adresse, der dermed allerede dengang var hastigt på vej op ad listen over verdens største toplevel-domæner.

Også herhjemme var der ved indførelsen af .eu meget stor interesse for de nye muligheder.

Indtil videre har intet toplevel-domæne dog på nogen måde været i stand til at udfordre det altdominerende .com, som bliver fulgt af .net og .org.

Der har dog tidligere været tale om at indføre andre toplevel-domæner som .post og .travel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere