Artikel top billede

Reformen skal ikke blot samle statens it-drift og strømline den strategiske it-anvendelse, den skal også trimme kommunernes og regionernes sagsbehandling til effektiviseringer til 2,2 milliarder kroner i 2009.

Leder: It-reform kræver opgør med silotankegang

Regeringen præsenterer en klog it-reform. Så lad nu være med at lade ældgamle cirkulærer og paragraffer stå i vejen for it-fremskridtet i det offentlige.

Computerworld mener: Der er al mulig grund til optimisme, når det gælder digitalisering af den offentlige sektor i Danmark.

Den siddende regering, som i øjeblikket ikke har nogen alvorlig konkurrence, nøjes nemlig ikke blot med at tale om digitalisering. Den både handler og leverer visioner.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) udvider nu den omkalfatring af statens it, som hans forgænger satte i værk, til en regulær reform.

Reformen skal ikke blot samle statens it-drift og strømline den strategiske it-anvendelse, den skal også trimme kommunernes og regionernes sagsbehandling til effektiviseringer til 2,2 milliarder kroner i 2009 og syv milliarder kroner i 2013.

Grundlaget for effektiviseringen er en vision om færre kommunale og regionale administrative enheder, på samme måde som staten vil spare omkring 700 millioner kroner om året ved at samle it-driften hos Skat.

Det er en vision, som man kan lide eller ikke lide.

Men den er progressiv, fordi den politiske ledelse aktivt forholder sig til, hvordan it skal understøtte processerne i samfundet og begynder at arbejde med de strategier, der skal sikre, at visionerne bliver til virkelighed. Og her er der også grund til optimisme.

Ender altid i ævl og kævl

Til dato er stort set alle diskussioner om digitalisering af den offentlige sektor i Danmark endt i en diskussion om, hvem der skulle indkassere provenuet fra it-drevne effektiviseringer – eller afkastet af investeringen.

Altså alt det, der også i den private sektor er krumtappen i it-investeringer.

Lars Løkke Rasmussen er træt af diskus­sionen om, hvem der har førsteret til pengene.

Han ønsker et reelt samarbejde.

Men det er altså bare ikke nogen triviel sag.

For selvfølgelig skal afkastet af investeringen komme investoren til gode.

Og med årets økonomiaftale mellem finansministeren og kommunerne er der rent faktisk tegn på, at der nu slækkes på de strenge krav, der hidtil har forhindret kommuner med penge på kistebunden i at investere i it og dermed dræbt en væsentlig del af kommunernes incitament.

Men der er grund til at lytte nøje efter kritikerne af den it-reform, som Lars Løkke Rasmussen nu sætter i gang. Formanden for de kommunale it-chefers forening, Jørgen Kristensen, mener ikke, at finansministeren tager højde for de reelle udgifter til implementering, når han sætter kroner og øre på potentialet i mere effektiv it.

Men hvad værre er, så mener Jørgen Kristensen slet ikke, at udmeldingen kan bruges til noget, fordi den danske lovgivning spænder ben for de automatiske og tværgående løsninger, som er forudsætningen for reformen.

Der er behov for enklere regler, mener de kommunale it-chefers formand.

Og for snart et år siden sagde skatteminister Kristian Jensen på tænketanken CIO Innova­tion Forums årsmøde, at han gerne stillede sig i spidsen for at gøre noget ved de love, der vanskeliggør en optimal digitalisering af det offentlige Danmark.

Nu kan de to ministre, som må formodes at være morgendagens bud på de allerøverste regeringsposter, så sætte handling bag ordene.

For hvis Lars Løkkes it-reform skal realiseres, bliver det nødvendigt at bryde siloerne ned i den offentlige sektor.

Love og regler er fundamentet for de processer, der skal forandres, hvis afkastet af investeringen i digitalisering af samfundet skal komme investorerne – altså skatteborgerne – til gode.

Med it-reformen har regeringen en historisk chance for at skabe resultater med digitalisering. Så lad nu ikke gamle cirkulærer og paragraffer stå i vejen for udviklingen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere