Om præcis en uge, fredag 27. juni, forlader Bill Gates sit normale kontor og sit daglige arbejde hos Microsoft for at bruge mere tid på velgørenhedsarbejde.
Vi har sammensat et overblik over 10 store øjeblikke i Bill Gates’ liv og karriere. Se eller gense dem her og på de følgende sider. God fornøjelse.
1. Windows 95 ser dagens lys (24. august 1995)
Vi vil sikkert aldrig opleve et produkt blive lanceret på samme måde som Windows 95. Selv al den pomp og pragt, der fulgte med iPhones debut sidste år blegner i sammenligning.
De mange millioner dollars Microsoft betalte for rettigheden til Rolling Stones' 'Start Me Up' var bare starten på de 300 millioner dollars, der blev brugt på marketing i forbindelse med lanceringen.
Empire State Building blev badet i Microsofts farver, og Windows 95-logoet blev malet på playing fields i Storbritannien, så det var synligt fra luften. Microsofts hovedkvarter blev forvandlet til et karneval med mad, jonglører, klovne, luftballoner, pariserhjul og cirkustelte.
Og midt i det hele stod Bill Gates – med et nørdet smil i sin blå Microsoft-polotrøje – og forsøgte at lyde afslappet i et interview med Jay Leno fra The Tonight Show.
Bill Gates' bedste udtalelse: "Windows 95 er så nemt at bruge, at selv en talk show-vært kan finde ud af det."
Godt han ikke sagde sit job op (før nu).
2. Bill Gates dropper ud af uni (januar 1975)
Det var et billede af MITS Altair 8800 på forsiden af bladet Popular Electronics, der startede det hele.
Efter at Bill Gates’ klassekammerat på Harvard, Paul Allan, viste ham bladet, ringede han til formanden for MITS, Ed Roberts, og overbeviste ham om, at ham og Paul Allan havde udviklet et BASIC program til Altair, selv om ingen af dem nogensinde havde skrevet en eneste linje kode.
Da Ed Roberts viste interesse for programmet, arbejdede de febrilsk på at få det færdigudviklet på otte uger.
Senere på året droppede Bill Gates ud af Harvard og flyttede til Alberquerque, hvor han fik et arbejde med at skrive software for Ed Roberts for 10 dollars i timen.
Til sidst tjente han nok penge på BASIC til at købe sig en Porche 911 – og blev arresteret flere gange for at køre for stærkt og køre uden kørekort.
3. Bill vidner i monopolsag (27. august 1998)
Windows har altid haft problemer med memory management. Og det har Bill Gates tilsyneladende også.
Det så hvert fald sådan ud, da hans vidneforklaring i monopolsagen United States v. Microsoft blev offentliggjort på nettet.
Bill Gates’ omdømme som en intelligent og detaljeorienteret control freak røg sig en tur, da han under forklaringen sagde ”I don’t recall” seks gange, ”I don’t remember” 14 gange og ”I don’t know” 22 gange.
Derudover hang han sig i betydningen af ord som”concerned” og ”complete” og begav sig ud i en semantisk diskussion med advokaten, der fik dommeren, Thomas Penfield Jackson, til at klukke.
Men Bill Gates lo sidst, da en amerikansk appeldomstol underkendte Thomas Penfield Jacksons dom mod Microsoft tre år senere.
4. Bill Gates poserer for PC World (juli 1987)
Ja, det er den Bill Gates. Men det er heldigvis ikke nøgenbilleder. Han havde et mørkeblåt jakkesæt, en lavendelfarvet skjorte og et stribet slips på i stedet for den sædvanlige sweater.
Og det er udelukkende for PC Worlds skyld, for billedet blev vist i bladet i juli 1987 sammen med et interview med den dengang 32-årige software-matador.
5. En milliardær bliver født (13. marts 1986)
Den dag Microsoft gik på børsen, blev Bill Gates øjeblikkeligt megamillionær. Men det var først 17. juli 1995, at det amerikanske magasin Forbes udnævnte ham til den rigeste mand i verden med en beskeden nettoværdi på cirka 13 milliarder dollars.
Og derefter voksede hans formue stødt. Da dot com-galskaben toppede, oversteg Bill Gates formue 100 milliarder dollars. Der er ikke noget at sige til, at mange troede på rygtet om, at han ville give folk 1000 dollars bare for at svare på en e-mail.
Men i stedet for at putte alle pengene i banken, stiftede han the Willian H. Gates III Foundation (senere ændret til the Bill and Melinda Gates Foundation).
Da boblen sprang, faldt Microsofts aktiepriser stejlt (lige som alle andre aktier i teknologi-branchen), hvilket tog lidt af luften ud af hans bankkonto.
I dag har Bill Gates en personlig nettoværdi på 58 milliarder dollars og ligger på tredjepladsen på listen over verdens rigeste mennesker – kun overgået af den mexikanske telekonge Carlos Slim Helu og sin egen bridge-makker Warren Buffet.
6. En tærte i hovedet (4. februar 1998)
Bill Gates har altid været kendt for at komme med såkaldte 'pie in the sky'-forudsigelser om Microsofts produkter. Derfor burde det ikke have været en overraskelse for nogen, da han fik en tærte i hovedet, da han var i Bruxelles i februar 1998.
Han blev cremet til på vej ind i Concert Noble Hall, hvor han skulle deltage i en uddannelseskonference, den flamske regering sponsorerede. Den Belgiske anarkist Noël 'the Pieman' Godin tog æren for sceancen, som var en i en række af lignende angreb på betydningsfulde mennesker.
Gates sagde efter sigende efter hændelsen, at tærten ”wasn’t that tasty”.
7. Bill Gates bygger sit drømmehus (1988 til 1998)
Hvad gør man, når man har flere penge end Gud? Bygger et hus, der er en gud værdig selvfølgelig. Det tog syv år at færdiggøre Bill Gates’ luksusvilla på kysten af Lake Washington i Seattle, og det kostede et sted mellem 40 og 100 millioner dollars, afhængig af kilden.
Ifølge Fortune Magazine var det enhver bachelors drøm og enhver bruds mareridt: 40.000 kvadratmeter med flere garager, et trampolin-rum, en indendørs pool, en biograf med popcorn-maskine og nok software og high-tech gear til at få enhver nygift brud til at føle, at hun var en del af et computerspil.
Efter brylluppet valgte Melinda efter sigende at dæmpe husets drengethed en anelse. Alligevel bliver gæster bedte om at bære badges, så huset kan tilpasse klima, musik, lys – selv den elektroniske kunst på væggene – til den enkelte gæst, efterhånden som personen bevægede sig fra rum til rum.
Men hvad sker der så, når der er mere end én person i et rum? Bill er konge, så hvis han er i rummet, er det ham der bestemmer.
8. Bill Gates bliver gift (1. januaar 1994)
Når man er verdens rigeste mand, er man nødt til at gøre en ekstra indsats for at gemme sig for offentlighedens nysgerrige blikke.
Så da Bill Gates skulle giftes med en tidligere product manager i Microsoft, Melinda French, planlagde han brylluppet på en lille ø ved Hawaii, bookede alle hotelværelser på øen og lejede alle helikoptere i staten for at forhindre pararazzierne i at tage billeder af begivenheden.
Vielsen til en million dollars fandt sted på en goftbane og på gæstelisten var blandt andre forlover Steve Ballmer, Microsofts medstifter Paul Allen og Warren Buffet.
9. Microsoft lever videre (28. juni 2001)
Bill & Co undgik en kæmpe katastrofe, da en en amerikansk appeldomstol underkendte dommer Thomas Penfield Jacksons afgørelse i sagen United States v. Microsoft og ophævede hans beslutning om, at virksomheden skulle deles i to.
Appeldomstolen besluttede, at Microsoft havde handlet som monopol ved sammensmeltningen af Internet Explorer og Windows, men den afgjorde, at Thomas Penfield Jacksons dom var for hård.
På det tidspunkt var Bill Gates allerede trådt tilbage som CEO for Microsoft og havde overladt direktørstolen til Steve Ballmer.
Men hvem ved? Hvis Microsoft var blevet delt, var Bill Gates måske endt med at konkurrere mod sin gamle kollega – og måske ville Yahoo forsøge at købe dem i stedet!
10. Bill Gates får sit eksamensbevis (7. juni 2007)
Mere end 30 år efter, han droppede ud af Harvard, fik Bill Gates endelig færdiggjort sin uddannelse.
På Harvard var han kendt for at foretrække poker og programmering frem for at komme til timerne, men i juni 2007 fik hans sit eksamensbevis efter at have afleveret sit afslutningsprojekt på universitetet.