Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

CSC-opgradering sendte politiregister til tælling

Sidste uges problemer med politiets vigtige kriminalregister skyldtes en opgradering hos CSC. Nu undersøger leverandøren årsagen.

Politiet havde ikke adgang til kriminalregisteret fra mandag til onsdag midnat i sidste uge. Det lukkede register skyldes en fejl hos CSC, der driver registeret for politiet.

Samtidig med, at CSC i fredags var nødt til at lave en nedlukning af Skats systemer, kom det frem, at politiet også har haft problemer med systemer hos CSC.

Leverandøren understreger dog over for Computerworld, at der er tale om to helt forskellige problemer, der ramte samtidig.

Fritjof Lind, der er direktør for CSC's offentlig sektor opgaver, forklarer, at fejlen hos politiet opstod i forrige weekend, da CSC havde en af fire årlige hardware-opdaterings weekender.

Ifølge Fritjof Lind var det en opgradering af operativ systemet på mainframen, som forårsagede problemerne, og da CSC mandag morgen konstaterede problemet, blev systemet lukket.

"Det betyder desværre, at man ikke kan få adgang til de data, man skal bruge i kriminalregisteret. Vi gør det for ikke at ødelægge mere og få lavet nogle rettelser," konstaterer Fritjof Lind.

Vigtigt register

Politiet måtte altså undvære adgangen til det vigtige register helt frem til midnat onsdag.

Kriminalregisteret bruges blandt andet til at slå efterlyste personer op og betegnes af vicerigspolitichef Peter Carpentier som afgørende i politiets arbejde.

Fritjof Lind forklarer, at CSC alligevel vurderede, at det var den bedste løsning.

"Her vurderede vi, at det kunne repareres hurtigt. Og det er faktisk den normale procedure, der er ved sådan nogle hændelser," siger Fritjof Lind.

Fritjof Lind fortæller, at sidste uges problemer med politiets systemer skal undersøges, blandt andet fordi Rigspolitiet har bedt om en redegørelse.

Direktøren fortæller desuden, at problemerne overraskede CSC, fordi hardwareopgraderingerne plejer at være uproblematiske, og kriminalregisteret normalt kører meget stabilt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere