IBM vil bygge datacentre i en langt mere effektiv proces.
Det bliver dog ikke samlebåndsarbejde, der kendetegner de nye it-faciliteter. Men på et pressemøde i sidste uge præsenterede IBM sit Project Big Green, et energibesparende program, der tilbyder en standardiseret tilgang til hurtig etablering af datacentre, som tilmed vil reducere driftsomkostningerne.
IBM vil følge et sæt best practice-retningslinjer i konstruktionen af datacentre for kunder, og gøre det på en sådan måde, at firmaer gradvist kan ekspandere deres faciliteter, og stadig kunne få installeret strøm og kølingssystemer, alt efter it-udstyrets behov.
Med Project Big Green bevæger IBM sig væk fra færdigsyede datacentre, siger Steven Sams, vicepræsident for forhandlernes globale sites og faciliteringstjenester.
Sammensurium
Efterhånden som servere og andet udstyr i datacentre standardiseres mere og mere, bør it-chefer vænne sig til at datacentre også bliver standardiserede, siger Chris Mines, som er analytiker hos Forrester Research Inc.
"Men det er stadig en stor chance for brugerne," siger Mines, og tilføjer, at de fleste datacentre på nuværende tidspunkt er et sammensurium af ikke-standardiserede konfigurationer og udstyr.
Serverforhandlere har arbejdet på at forbedre dem, ved for eksempel præcist at kalibrere ventilatorblades størrelse og deres omdrejningshastighed til deres specifikke kølingsbehov, og ved at bruge højeffektive strømkilder.
IBM inkluderer nu også den slags energibesparende teknologi til at omfatte de rum, som serverne står i. Efter sigende kan den standardiserede tilgang halvere driftsomkostningerne i løbet af et datacenters levetid.
Mangedobling
Projekt Big Green blev lanceret sidste år, oprindeligt til mindre og mellemstore virksomheder med datacentre på op til 2.500 kvadratmeter. Firmaet siger også, at man som en del af det daværende program planlagde at udskifte 3.500 af dets egne servere med 30 mainframes, der kørte med Linux og virtuelt serversoftware.
Nu udvider Project Big Green med datacentre i størrelsesordenen fra 5.000 til 20.000 kvadratmeter.
Desuden siger IBM, at systemer bliver tilgængelige i en slags skibscontainere, der er 10 fod brede og enten 20 eller 40 fod lange. Disse containerbaserede systemer, som også tilbydes af Sun Microsystems Inc. og andre forhandlere er beregnet til at kunne tages hurtigt i brug, når man bygger nye datacentre eller udvider eksisterende. De kan også bruges til midlertidige it-faciliteter.
Mange datacentre er blevet bygget på ad hoc-basis og er dårligt konstruerede i forhold til de nye tunge servere, som forhandlere nu sælger. Deres kølesystemer er alt for store i forhold til behovet, og de yder enorme bidrag til udledningen af drivhusgasser.
Konkurrence fra HP
Ifølge Uptime Institute tilskrives datacentre for 0.5 procent af hele verdens energiforbrug, og omkring halvdelen af energiforbruget går til it-udstyrs kølingssystem.
Gordon Haff, analytiker hos Illuminata Inc. i Nashua, New Hampshire, siger at en mere standardiseret design og udformningstilgang, so IBM har planlagt giver god mening på grund af den hastige vækst i firmaers it-operationer.
Men han tilføjer, at IBM ikke er alene om at tilbyde disse tjenester; faktisk møder de skarp konkurrence fra Hewlett-Packard, som sidste år anskaffede sig datacenter designerne EYP Mission Critical Facilities Inc.
Oversat af Alex Zichau Hertz